Gå til hoved-indhold
06. maj 2024 - kl. 11.05

Platform fra Brasilien ankom søndag planmæssigt til M.A.R.S. Europe

  • 1 af 6
    FPSO Capixaba har taget turen fra Brasilien til Frederikshavn.
  • 2 af 6
    Fem slæbebåde deltog lørdag i flytningen af Zafiro Producer.
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Michael Frederiksen

Helt efter planen ankom platformen FPSO Capixaba søndag til M.A.R.S. Europe i Frederikshavn Havn, hvor den ender sine dage.

Allerede for fire måneder siden oplyste direktør Kim Thygesen, M.A.R.S. Europe, at den amerikanske virksomhed har sikret sig to kæmpe ordrer, som betyder, at der kommer to store platforme til Frederikshavn i 2024.

Direktøren fortalte 18. janaur i år til Kanal Frederikshavn, at FPSO Capixaba ville ankomme i april eller maj. Den ejes af SBM Offshores. Der er tale om en 337 meter lang flydende produktionsplatform, der har taget turen fra Brasilien til Frederikshavn.

Inden FPSO Capixabas ankomst skulle M.A.R.S. Europe være færdig med platformen Veslefrikk B fra Equinor, således at Zafiro Producer kunne overtage Veslefrikks nuværende placering i havnen.

Det skete i lørdags, hvor fem slæbebåde deltog i flytningen af den uheldsramte Zafiro Producer, der i efterårsferien 2023 rev sig løs og forårsagede omfattende skader på Orskov Yards Dok 5 og en borerig.

Planen er nu, at arbejdet med Zafiro Producer skal være så fremskredent, at den i oktober kan blive hevet op på rampen, så M.A.R.S. Europa også har plads til at gå i gang med virksomhedens største kontrakt i historien.

Shell i Brasilien har valgt, at den 390 meter lange produktionsplatform Shell Fluminense FPSO skal recycles i Frederikshavn. Fluminense kommer i oktober og skal ligge på nordkajen.

M.A.R.S. Europe har travlt. Virksomheden kom ud af regnskabsåret 2022/2023 med et overskud på 48,5 millioner kroner. Året før var der et overskud på 37 milllioner kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...