31.12.2010 | Daisy Nielsen
2 x Nielsen sejr :)
Så blev vi færdige med turneringens sidste runde, og den kunne ikke klares meget bedre, hvad angår resultatet. Det var meget blæsende på runden, og det gjorde kun den i forvejen svære bane endnu sværere!
Daniel havde bragt sig i spidsen med 1 slag op ad hul 18 og sluttede godt af med en par, som var nok til at tage sejren med 1 slag foran nummer 2. Daniel sluttede i + 2 for dagen og endte i en samlet score på +9, som så rækte til førstepladsen.
Jeg var også et slag foran op ad hul 18, og da min nærmeste modstander slog i fairway bunkeren, og jeg var midt i banen, skulle jeg bare på green og 2 puts, og så skulle sejren være min. Jeg sluttede af med par og min modstander med en dobbel bogey, hvilket betød, at jeg vandt med 3 slag. Generelt var mit lange spil for ringe i løbet af turneringen, men rigtig godt når jeg trænede - så jeg må hjem og arbejde videre, og træne på at få det ud i spil på næste træningslejr med landsholdet inden længe!
Det har generelt været en rigtig god tur, med masser af træning, og det har været godt, at være i konkurrence og se hvilket udbytte vinterens træning begynder at give.
Og så vil jeg gerne sige tak til Frederikshavn Golf Klub, Elite konseptet samt sponsorer og opbakningen og interessen fra medlemmerne i FRGK i år 2010.
Tak for i år og alle ønskes et rigtig godt nytår!
MVH
Daisy
det er flot at starte sæsonen på denne måde
godt nytår med mange ny sejre