11.01.2012 | Daisy Nielsen
Skuffende afslutning
Det blev desværre til en skuffende afslutning her på sidste runde af tour skolens first stage. Hele ugen har mit sving ikke siddet særlig godt, og jeg har ikke slået bolden, som jeg plejer. De andre dage, er jeg kommet okay rundt alligevel, men idag kom det til udtryk i spillet. Jeg slog nogle helt forfærdelige slag og begyndte også at putte dårligt - jeg fik dårligere og dårligere selvtillid og havde til sidst ikke nogen fornemmelse for, hvordan hverken de lange slag eller putsene ville komme ud.
Det var en meget skuffende dag for mig, da jeg havde regnet med at gå videre og jeg troede ikke, at det kunne gå så galt. Men der er ikke andet for, end at komme op på hesten igen og træne videre til en god sæson, og forhåbentlig klare mig igennem næste års tour skole, på den ene eller anden måde.
MVH
Daisy