27.01.2010 | Af: Anna Marie Thusgaard Pedersen
Et medmenneskeligt ansvar
Der er børn, der har det svært. Børn af forældre, der ikke magter deres eget liv. Alkohol, en psykisk eller fysisk sygdom, stress eller en livskrise kan udhule forælderens evne til at være der for barnet. Jeg har i mine 10 år som lærer på Fladstrand Skole ikke mødt én eneste forælder, der ikke elskede sit barn. Ikke én der ikke ønskede at hjælpe sit barn. Men jeg har mødt en del, der havde svært ved at magte det…
I Danmark har vi et system, der forsøger at gribe dem, der falder. Desværre er nettet ikke fintmasket nok – men måske er det slet ikke muligt.
Mandag var jeg på kursus arrangeret af vidensgruppen ”Børn af psykisk syge”, hvor jeg lærte af kompentete behandlere. I min dagligdag i den danske folkeskole møder jeg meget kompetente lærere, pædagoger, sundhedsplejersken, psykologen, socialrådgivere med flere. Mennesker, der arbejder for og med børn.
Dygtige fagfolk. Men ligegyldigt, hvor mange fagfolk et samfund ansætter, så vil disse dygtige mennesker aldrig kunne opfylde alle de behov, et barn med en kriseramt forælder har. Psykologen skal tale med mange mennesker hver dag. Lægen har mange patienter.
Sundhedsplejersken skal nå indskoling og udskoling. Lærere jonglerer de faglige krav oven i de menneskelige og pædagogerne løber stærkt. Alle har de et ansvar for at stoppe op og finde tiden til de børn, der trænger til at blive set!
Men de professionelle kan ikke invitere på en kop kakao og tale lidt om dagen en regnvåd hverdagsaften, hvor mor ikke grundet depression ikke kan lade være med at græde.
De kan ikke lige sige: ”Løb du bare ud og leg – jeg skal nok holde øje med, at din far er ok…”
Kan du?
Noget af det sværeste for et barn, der lever i et hjem med syge forældre, er hans/hendes viden om, at voksne omkring hjemmet ved det – men lukker øjnene og sikkert tænker: ”Det må systemet tage sig af.” Det er bare ikke nok at ringe…
Et system kan ikke erstatte vores medmenneskelige pligt til at række hånden ud.
”It takes a whole village to raise a child”.
En nabo, en moster, en fodboldtræner eller en klassekammerats forælder kan gøre en verden til forskel!
|
|
|
|
| Læst: |
711 gang(e)
|
| Bedøm: |
Afgiver din stemme
Rating: 4.9 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
|
|
|
|
|
|
<- Tilbage
|
På denne side blogger seks forskellige frederikshavnere. Som udgangspunkt kommer der mindst ét nyt indlæg om ugen. - André Hansen:
Gymnasieelev, klatrer, filminstruktør
- Anna Marie Pedersen:
Skolelærer, opfinder af sundhedssitet www.GnaskeHelten.dk
- Mike Grey:
Ishockeyspiller, ”stjerne” i Frederikshavn
- Peter Bagge:
Direktør og medejer af www.torvet.dk
- Peter Laigaard:
Lektor, byrådsmedlem, håndboldtræner
- Stener Glamann:
Journalist, partner i Tankegang
|
|
|
|
Nedskæringer - ja lige så længe at folk kan øjne en 5'er mere i skattelettelse, uanset om det er på bekostning af medmenneskelighed og medansvar, bliver det nok ikke anderledes.
Hvis vi så ser bort fra de forældre som ikke, af "naturlig" vej, er i stand til at yde voksenomsorg, er der jo en særdeles stor del forældre som ikke helt har forstået dette, at sætte børn i verden.
I dag vil "man" jo det hele. Have børn, karriere, og iøvrigt leve det pulserende ungdommelige liv, som før man fik børn/barn.
Det at sætte børn i verden koster. Det er vores livs største pris, at få det ansvar -og det er det hele værd! Kun egoister tror, at man kan fortsætte med alle de gøremål man havde gang i, før barnet var der. Men så er det jo så dejligt at vi kan råbe stress. Men det ændre jo intet; Det er stadig barnet der bliver taberen!
Ikke et ondt ord fra mig ang. fødselsforberedelse for begge (kommende) forældre, men mon ikke det også er på tide at få indført obligatoriske kurser, om det ansvar, det er at bringe børn til verden og at det koster - og her tænker jeg ikke i kroner men i tid/samvær med barnet.
Jeg tror at jeg kaster op, næste gang jeg hører nogen sige sætningen; Det koster dyrt for samfundet. Ikke én hujende fis tænker på det menneskelige. Penge er åbenbart mere værd end mennesker -og i dette tilfælde "uskyldige" børn.
ALT, i dagens Danmark, skal gøres op i hvor dyrt det er for samfundet. Og ja, egoisme er dyrt. Men tit er det dyrere intet at gøre. Og hvilken pris er "for dyr", for at yde omsorg, til et barn som ingen valg har?
Hvor meget dette "voksenomsorgssvigt" fylder i folks hoveder, ja det ses jo desværre alt for tydeligt, i form af antal kommentarer til emnet.
Nej, må vi så bede om store problemer, så som sne eller renovation (tilfældige nævnte emner).
Mvh. ARJ
Vi har talt længe om, hvad vi skal gøre og hvor mange børn og unge, der bliver udsat for voksenomsorgssvigt...Vil vi blive ved med at tale om nedskæringer og stress alt imens mange børn og unge mister fodfæstet, eller tør vi gøre brug af andre metoder? Jeg tør. De unge i vores kommune har brug for voksne, der har tid, lytter og tør at forholde sig til de unges virkelighed.