06.11.2009 | Af: Peter Laigaard

Udvikling - ikke afvikling

Når vi alle fra tid til anden ser boligprogrammerne i fjernsynet, hører man altid ejendomsmæglere i forbindelse med prisfastsætningen fremhæve ordet ”beliggenhed” - gentaget tre gange - som altafgørende for en boligs værdi. Jeg vil gerne fremhæve uddannelse tre gange på alle niveauer som det altafgørende for en både langsikret sikring af vores velfærdsstat, og for en mere meningsfyldt tilværelse for den enkelte.

Når kriser fra tid til anden rammer vores samfund forsvinder tusindvis af arbejdspladser. I Danmark ser man det overalt, ikke mindst i den private sektor, hvor det ofte rammer industriarbejdspladserne. Danfoss, Grundfos og Vestas har afskediget medarbejdere. Her i Frederikshavn har vi det alt for tæt inde på livet. Som alle ved har MAN Diesel og Martin og deres underleverandører sagt farvel til rigtig gode medarbejdere.

Heldigvis er vi et af de samfund i verden, der er allerbedst skruet sammen til at håndtere disse kriser. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi via vores efteruddannelsessystemer er gode til at omskole og efteruddanne – ikke mindst i perioder med stigende arbejdsløshed.

Bedst illustreret, da jeg forleden nede på handelsskolen mødte min gode ven, der arbejder på Danish Crown i Sæby. Han var på IT-kursus, fordi virksomheden er inde i periode med lav aktivitet. For den enkelte kan sådanne kursusforløb her og nu synes uden perspektiv, når man nu ”bare vil have et arbejde og tjene nogle penge”.

MEN når konjunkturerne vender, ved man, at kun halvdelen af de jobs, der tidligere blev udført af ufaglærte og lavt uddannede, kommer tilbage. Resten af jobbene er i globaliseringens navn flyttet til udlandet.

Uanset hvor meget man knokler, og uanset hvor meget vi automatiserer, kan vi aldrig få en produktivitet, der overstiger en kineser, der er villig til arbejde til 10-15 kr./time, når vi selv mener, vi skal have en løn på 120-150 kr./time. Enten må man gå ned i løn for at konkurrere på den del – eller også må man have de kompetencer, der berettiger lønnen.

Det er den udvikling, vi altid har kunnet registrere – og den fortsætter bare endnu hurtigere. Tænk på de 70.000, der tidligere syede tøj i Danmark eller de flere tusinde vi havde i Frederikshavn, der byggede skibe. Senest har Vestas fyret 1.300, der byggede vindmøller, som vi derfor heller aldrig kommer til at bygge i Frederikshavn, som nogle går og drømmer om. Det bliver ikke den slags arbejdspladser satsningen på ”energiby” kommer til at kaste af sig.

På Frederikshavn Handelsskole havde jeg nylig en god diskussion med en elev omkring det at få en elevplads i Spar Nord. Eleven havde fået at vide, at det var sidste gang, banken tog en student fra Handelsgymnasiet – i fremtiden vil Spar Nord kun ansætte finansøkonomer. Parentetisk kan jeg fortælle, at en finansøkonom er en 2-årig uddannelse videregående uddannelse.

Eleverne, der havde planlagt orlov for senere at søge i elevplads i en bank, blev naturligvis skuffede over bankens nye politik på uddannelsesområdet. Det er vanskeligt at forlige sig med, at en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse ikke længere er nok til at få elevplads i en bank – før i tiden kunne man være heldig at få job i banken med en erhvervsuddannelse. Hvorfor det?

Fordi det at arbejde i en bank også er blevet et komplekst job, hvor man ikke længere ”bare” får lov til at sidde ved kassen, betale folks regninger, stemple checks, udbetale kontanter, veksle valuta etc. Det skal man også kunne, men man skal også kunne rådgive kunder om komplicerede låneformer ved bolighandel.

Jobs i dag er derfor langt hen af vejen anderledes ”designet” end før i tiden. Folk klarer nemlig selv deres bankforretninger med homebanking og E-boks. En naturlig udvikling i vores samfund, og hvis man vil være med på den udvikling, hedder nøgleordet uddannelse. Alle må være indstillet på at blive målt og vejet på den værdi, man til enhver tid tilfører sin arbejdsplads, uanset om det er en offentlig eller privat virksomhed.

På et meget spændende foredrag for nylig på Frederikshavn Handelsskole fortalte forsker Hans Henrik Knoop, at man samfundsøkonomisk kunne opgøre forskellen på, at man valgte et aktivt liv som produktiv samfundsborger, der betalte sin skat i forhold til et liv på overførelsesindkomst til 20 mio. kr. – pr. borger vel og mærke målt over en 20 års periode!

Når vi ved, at over 9 ud af 10 på kontanthjælp ikke har en ungdomsuddannelse, har vi simpelthen ikke råd til at miste bare en eneste, der kunne have gennemført en.

Vi mennesker har en naturlig lyst til at lære og udvikle os, og vi må spørge os selv om, hvor denne lyst og evne går tabt. Vi må sætte massivt ind for at undgå frafald på ungdomsuddannelserne, men vi må også se kritisk på vores folkeskole. Leverer man her den vare i form af elever, der er klar til at tage en ungdomsuddannelse?

Mit bud er, at manglende politisk handlekraft er den reelle årsag til at samspillet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser ikke er godt nok. Vi bliver nødt at lave de nødvendige strukturelle tilpasninger i folkeskolerne, så de passer til en virkelighed med et faldende børnetal.

Her i Frederikshavn Kommune falder elevtallet med ca. 1.000 elever – inden 2013, hvilket enhver kan se på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Det forudsætter naturligvis, at man kan gå på hjemmesiden.

På min datters skole har det trådløse internet været nede længe. Mange steder anvender man gamle og forældede materialer. Dertil kommer skoler præget af manglende vedligeholdelse og uhumske toiletter. Endelig har vi et efterslæb, når det handler om efteruddannelse af lærere og pædagogisk udvikling.

Derfor skal vi gøre noget ved klassekvotienterne og derfor skal vi holde med at ofre penge på utidssvarende og unødvendige skoler. Hvis vores børn og unge skal have en chance her i livet og i øvrigt forsørge og passe os, når vi bliver gamle, må vi tage udgangspunkt i, hvad vore børn har behov for. Vi skal under ingen omstændigheder satse på at sammenlæsning af klasser på forskellige alderstrin er løsningen. Dertil er der alt for stor forskel i udviklingen hos børnene.

At lancere "verdensklasse folkeskole" i Frederikshavn kommune er i den sammenhæng kun en yderligere frustration for os alle involverede - ikke mindst børnene som burde være det som det hele handlede om.

Det er ikke rimeligt at overlade til skolebestyrelserne, hvorvidt skoler skal sammenlægges eller nedlægges. Vi vælger politikere for at de skal have mandsmod til at træffe disse beslutninger. Hvad skulle vi ellers vælge dem for?

Jeg ved, at lukning af folkeskoler ikke er noget tema under valgkampen – heller ikke for mit eget parti. Lad mig blot konstatere, at der siden 1990 er lukket små 400 skoler i Danmark. Så andre steder i landet ved man godt, at pengene kun kan bruges en gang.

Jeg kender helt konkret til to steder i Frederikshavn kommune, hvor man netop tager udgangspunkt i eleverne – ja, man betragter dem faktisk som værdifulde mennesker, som man helst ser hver dag helst. Og det gør ikke spor, hvis de er glade og tilfredse – og at de viderebringer den gode stemning.

Dem, som vil have dette bekræftet kan bare finde det spændende interview, som findes på www.kanalfrederikshavn.dk  med lederen af Privatskolen i Frederikshavn, Jørgen Jensen. Han fortæller her, hvad man kan gøre med indretning af spændende lokaler, stor medarbejdertilfredshed og kunder der står på venteliste!

Eller tag ned på Frederikshavn Handelsskole, som i dag fremstår som en tip-top moderne skole med lækre lokaler for elever og lærere med alt i AV udstyr i lokalerne, vandkølingsautomater på gangen til eleverne der bare kan tage koldt vand, auditorium, kantineforhold osv.

På Handelsskolen kan man nemlig godt regne. Her ved man, at under 26 elever i en klasse giver underskud. Til sammenligning går min datter i en folkeskoleklasse med 14 elever. Handelsskolen har i øvrigt oplevet en flot fremgang af nye elever, mens andre handelsskoler har haft nedgang, og dette skyldes ikke alene gode lærere!

Handelsskolen scorer topkarakterer i alle undersøgelser mht. de fysiske rammer for undervisningen – de har nemlig prøvet en anden virkelighed.

Nu må politikerne tage sig sammen og få samlet eleverne, så der kan blive råd til at give eleverne og lærerne ordentlige rammer, de kan udvikle sig i. Der kan så også blive råd til to-lærer ordninger og anden specialindsats for dem, som har svært ved at følge med.

Undersøgelser viser, at der andre steder i landet er forskelle i priser pr. elev på mellem 40.000 til 90.000 pr. elev alt afhængig af, hvor undervisningen foregår. Tallene er mig bekendt aldrig lavet her i Frederikshavn, så det kunne vi passende starte med at få undersøgt.

I øjeblikket sker der en overflytning af økonomiske ressourcer fra børne- og ungdomsområdet til andre områder pga. befolkningsforskydningen. Det gør det så endnu mere påtrængende at få lavet strukturelle ændringer i folkeskolen – ellers kan vi fortsætte med bevidstløs at lade administrationen skære 3 % yderligere hvert år. Det kommer der ikke meget udvikling af.

Det kan altså lade sig gøre, hvis vi begynder at tænke på vores børn som kunder og behandle dem som sådan.

Jeg har dyb respekt for mennesker, der lever af håndens arbejde, og der vil også være brug for nogle, der gerne vil ernære sig således i fremtiden – men det bliver langt færre i fremtiden – og under ingen omstændigheder kan vi klare os, når så mange end ikke får en ungdomsuddannelse.

En ting er sikkert. Kun igennem uddannelse kan vi sikre vores velfærdssamfund, så vi får råd til at hjælpe dem, som fra naturens hånd ikke har forudsætningerne for at deltage på normale vilkår.

Jeg har som mit motto til KV valget 09 valgt temaet ”Mennesker før mursten”. Konkret selvfølgelig pga. det håbløse og ekstravagante projekt med nyt kulturhus i Skagen, men også fordi det dækker over min holdning til skoleområdet. Her tilbyder Venstre også lederskab.