Gør Kanal Frederikshavn til min startside
22.02.2010 | Af: André Hansen

Kaos i sneidyllen


På trods af de hyggelige stemningsbilleder fra Fiskerklyngen, der i øjeblikket pryder forsiden af denne hjemmeside, så er hygge og idyl ikke hele sandheden. Bag de gule facader gemmer der sig et ønske om sommer og pause fra studierne.

Undertegnede bor i et af disse gule huse i Fiskerklyngen, og kan personligt skrive under på, at vinteren er en af de hidtil værste vi har oplevet længe. Jeg sidder i øjeblikket og beder til, at Forsyningen får arbejdet sig ned til Fiskerklyngen, så de kan få ryddet det værste. Kæresten kommer med flyet fra København til Aalborg i morgen aften, og kønt ville det være, hvis den lille Opel Corsa ikke kunne rykke sig en meter ud af indkørslen.

Ikke nok med at sneen er skyld i, at enhver mand bliver isoleret i sit eget lille lokalområde, så er den også skyld i livsfarlige kvæstelser, som vi så det i Hjørring. Den hvide, blanke, uskyldige sne er kilden til uendelige mængder ondskab for tiden, og her tænker jeg også på sygdom. Jeg bliver syg én gang om året, og det er i vinterferien, uge 8. Jeg ligger uden undtagelse syg igen i år i den eneste uge, hvor der måske kunne være tid til at lægge fokus på noget andet end bare lektier og afleveringer.

Så skulle man dog synes, at man med en let feber og uanede mængder snot i systemet kunne lægge sig på sofaen med en kop varm kakao og blive rask. Sådan går det dog ikke, når man er studerende i det hektiske år på gymnasiet. 2.G er et en tidsrøver, og når man ud over tre afleveringer til efter ferien engang også har et større tværfagligt forløb der skal forberedes op til efter ferien, så er der ikke meget plads til varm kakao og boller.

"Unemployment today, as in previous recessions, is strongly linked to manufacturing" udtaler Edward L. Glaeser fra Harvard University, mens det eneste jeg kan tænke på er solens varme stråler, palmernes rolige bevægelser, og mennesker der står i kø ved ishuset iført badetøj og solbriller.

På trods af, at tingene ikke er som de burde være må man se frem mod en sommer, der forhåbentlig bliver ligeså varm som vinteren har været kold. Mens alt ser ligeså håbløst ud som den sne der i dag gør, at du ikke kan bevæge dig ud af dit hus, ligeså nødvendigt er det af tage et afbræk fra det arbejde og de afleveringer, du nu engang må have, hvad enten du er studerende eller arbejder på fuld tid. En kop kakao skulle der nu engang altid være tid til, og så kan der ikke gå længe før sneen for alvor begynder at smelte.


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til dette indlæg

Læst: 487 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.8 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

På denne side blogger seks forskellige frederikshavnere. Som udgangspunkt kommer der mindst ét nyt indlæg om ugen.

  • André Hansen:
    Gymnasieelev, klatrer, filminstruktør

  • Anna Marie Pedersen:
    Skolelærer, opfinder af sundhedssitet www.GnaskeHelten.dk

  • Mike Grey:
    Ishockeyspiller, ”stjerne” i Frederikshavn

  • Peter Bagge:
    Direktør og medejer af www.torvet.dk

  • Peter Laigaard:
    Lektor, byrådsmedlem, håndboldtræner

  • Stener Glamann:
    Journalist, partner i Tankegang
 

Flere nyheder





Indlæser nyheder