Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
16.05.2010 | Af: Peter Bagge-Nielsen

Pinlige S

Peter Bagge-Nielsen: - Én af grundene til, at privatskolerne har en berettigelse, er jo simpelthen, at folkeskolerne generelt er blevet for dårlige.

Afsløringen af S-toppen i de forløbne uger er pinlig. Men afsløringen indeholder også vigtige politiske sandheder. Og så fortæller afsløringen jo desværre også, hvordan det står til med vores folkeskole.

S-toppen har opskriften på, hvordan vi alle sammen skal bidrage til fællesskabet, men de gør det ikke selv. S-toppens verdensbillede ligner noget fra før murens fald. Den officielle politik er en ting, men hvad vi gør, er tilsyneladende en helt anden ting.

Socialdemokraterne har aldrig kæmpet for friheden til, at den enkelte selv skal kunne vælge læge, hospital, skole, hjemmehjælp og andet. Argumenterne har været forskellige, men fælles for dem alle er, at Socialdemokraterne ved, hvad der bedst for dig og mig og samfundet. Lidt ligesom i det gamle Sovjet, men selvfølgelig modereret noget. Men der er stadigvæk et betydeligt værdifællesskab mellem Socialdemokrater og de gamle kommunister i Sovjet. Jeg er overbevist om, at de alle vil det godt. Men serviceinstitutioner, der ikke møder konkurrence, risikerer at blive ineffektive og lukke sig om sig selv.

Og én af grundene til, at privatskolerne har en berettigelse, er jo simpelthen, at folkeskolerne generelt er blevet for dårlige. Uden privatskolerne var dette faktum jo nok slet ikke blevet debatteret på samme måde. Men den manglende kvalitet i folkeskolen opdager mange forældre, når børnene går i 5-7. klasse. Så vågner forældrene, og en privatskole bliver løsningen for at rette op på den manglende indlæring.

Jeg er ikke ekspert på folkeskoleområdet, men vi har tilsyneladende verdens dyreste af slagsen. Men vi har tilsyneladende ikke den bedste af slagsen. Lærerne er generelt ikke overbebyrdede med antal timer. Ja, jeg mener, at lærerne generelt burde arbejde betydeligt mere. Og så synes jeg, at det er sørgeligt, at det stadig er muligt for en virkelig ringe lærer at fortsætte undervisningen år efter år efter år.

Jeg ved det selv, for et par af mine egne lærere i folkeskolen var ringe, men de har alligevel fortsat undervisningen frem til, at de skulle pensioneres. Det har betydet, at elever i yderligere godt 25 år har måttet modtage deres mangelfulde undervisning. Jeg er sikker på, at forældrene og ledelserne har været klar over dette, men ingen har gjort noget. Det skal siges, at jeg også havde nogle rigtigt dygtige lærere i folkeskolen, men forskellen på de dygtige og de dårlige lærere var kæmpe stor dengang, og er det tilsyneladende stadigvæk.

Jeg tror, at kvaliteten af folkeskolen i høj grad afhænger af lærerne og så selvfølgelig ledelsen af skolerne. Det handler i hvert fald ikke om mursten. Apropos vores lokale debat på området. Lærerne burde tilbyde at gå op i tid, mod at klassekvotienten blev sænket, således at denne øvelse blev udgiftsneutral. Og så skulle man evaluere lærerne langt mere konsekvent. Ja, flere tests. Jeg ved godt, at lærerne hader det, men sådan foregår det alle steder ude i samfundet. Hvis ikke en lærer er god nok, skal vedkommende efteruddannes eller afskediges. Der er sikkert også nogle ting omkring urolige elever, men kvaliteten af lærerne er altafgørende for folkeskolens fremtid.

Privatskolen i Frederikshavn er i øvrigt placeret på en flot 26. plads ud af mere end 1000 skoler i Danmark, målt på undervisningseffekten over de seneste fem år. Privatskolen er således den bedst placerede skole nord for Limfjorden. Det er fantastisk flot. Se evt. her: hwww.undervisningseffekt.dk


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

marianne Bille Jensen, 16-05-10 20:14:
Jeg fatter ikke, at vi nu i snart 9 år, har haft en borgerlig regering, som fra start har sagt, at de ville have en folkeskole i verdensklasse, men hvad er det blevet til ?
Nej for regeringen går ind for privatisering, de vil slanke den offentlige sektor. De forgylder de rigeste i samfundet, de står for ulighed, og social deroute for mange mennesker. Det er på høje tid der bliver sat ind, og kommunerne får mulighed for at forbedre folkeskolerne. Men med de spareplaner regeringen har lagt op til i den offentlige sektor, hvor man fyrer lærer, ja det er jo helt hen i skoven. Lad os nu få lærerne sat fri, der er masser af dygtige lærer, gi dem lov til at undervise, og fri dem fra alle de test og kontroller. sørg for en god uddannelse, mulighed for efteruddannelse osv.
Og så mener jeg også, at forældre har pligt til at sørge for, at deres børn er parate til at lære noget når de møder i skolen, at de er udhvilet og at de også har en nogenlunde opdragelse med hjemmefra. Jeg tror ikke det altid er let for læren at undervise ungerne hvis de slet ikke har lært hjemmefra at tage hensyn til andre, og opfører sig rimeligt ordentligt, og ha respekt for den voksne.
Jeg mener også det er et stort problem, at S toppen sender deres børn i privatskoler, men den bedste løsning på det, er vel at sørge for vi får de folkeskoler til at være i verdensklasse, og ikke bare som regeringen gør, nemlig siger et og gør noget andet, tomme ord der klinger hult. Men det er klart, at det er et dårligt signal at tage sine børn ud, og sende dem i privatskole, og jeg mener det er på tide vi kæmper for vores allesammens folkeskole.
Vores samfund er på vej den helt forkerte vej efter min mening, jeg er tilhænger af lighed fremfor ulighed, og vores børn og unge er det bedste råstof vi har, lad os nu se en politisk vilje til, at vi kan få de skoler i verdensklasse. Det sker jo ikke ved at fyrre lærerne og sørge for der ikke er penge til ordentligt undervisnings materiale, det er sørgeligt at se, at allerede nu, er der så lidt personale i vuggestuer, børnehaver osv at det er ved at tangere til ren opbevaring, og flere folkeskoler kører med et minimum af undervisningstimer, og fri timer osv
Vi har alle et ansvar for udviklingen, jeg har læst lidt om den plan om "Fair forandring" som Helle Thorning og Villy Søvndal er kommet med, og jeg må sige, at hvis vi kan klare os ud af krisen ved, at arbejde 1 time mere, ja så syntes jeg ikke der er noget at betænke sig på. Den vej det er gået under den borgerlige regering, ja den har da spillet fallit til den store guld medalje. Det er enormt vigtigt, at der i folkeskolen er børn fra alle samfundslag, at de kan spejle sig i hinanden, og lære af hinanden. Vi skal ikke ha en taber skole, så på med vanten politikkere, stop fyringer og besparelser i den offentlige sektor nu.
Venlig hilsen Marianne
Susanne Wennerwald, Frederikshavn 16-05-10 10:27:
Jeg har selv gået på Privatskolen i Frederikshavn. En beslutning som mine forældre tog efter 6 år i en kommunal skole, hvor lærenes indstilling var at, hvis ikke eleverne gider at deltage i undervisningen, kan de bare få papir og en æske farveblyanter og så sætte sig til at tegne eller male..... eller hvad de nu ellers har lyst til. Der var ikke nogen kontrol af hvorvidt lærene formåede at lære eleverne noget.

Længe har jeg undret mig over, hvorfor man ikke bruger alle de prøver/test, som eleverne skal tage igennem skoleforløbet, til at evaluerer lærenes evne til at lære fra sig. Det ville være en udmærket måde at "skille fårene fra bukkene".
Nej, i stedet, bliver det et udtryk for, at det er eleven der ikke kan lære noget. Man prikker eleven oven i hovedet med det. Uanset hvor intelligent og/eller dygtig eleven er, hjælper ikke meget, hvis ikke lærene kan undervise.

Når et ishockey hold, taber en tunering og rykker ned, fyre man træneren... kom nu ind i kampen, brug det samme princip når det gælder elevernes trænere; lærene.

Min mand og jeg, har forøvrigt selv valgt, at sætte vores 2 mindste i privatskolen, fra starten af.

Med risiko for at få ørene i maskinen
Susanne Wennerwald

Informationer til dette indlæg

Læst: 693 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 1.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

På denne side blogger seks forskellige frederikshavnere. Som udgangspunkt kommer der mindst ét nyt indlæg om ugen.

  • André Hansen:
    Gymnasieelev, klatrer, filminstruktør

  • Anna Marie Pedersen:
    Skolelærer, opfinder af sundhedssitet www.GnaskeHelten.dk

  • Mike Grey:
    Ishockeyspiller, ”stjerne” i Frederikshavn

  • Peter Bagge:
    Direktør og medejer af www.torvet.dk

  • Peter Laigaard:
    Lektor, byrådsmedlem, håndboldtræner

  • Stener Glamann:
    Journalist, partner i Tankegang
 

Flere nyheder





Indlæser nyheder