30.11.2008 | Peter Laigaard

ASIA, here we come

Stor frustration over situationen i Bangkok. Hvad gør vi? Tager vi ned i lufthavnen og beder til det går godt på en eller anden måde? Jeg har dog altid haft den livsindstilling, at ”tro” er noget man gør i kirken. Vi må hellere selv gøre noget ved det.

Forsikringsselskabet taler med mange tunger i forløbet. Alle medarbejderne er meget flinke og siger med en mund, at vi selvfølgelig er dækket – men spørgsmålet er omkring hvad.

En er inde på, at vi selvfølgelig får betalt en anden tur – men når man kender forsikringsselskaber ved man godt, at så nemt går det ikke.

Finn Air vil ikke tage stilling på telefon. Det tager ca. ½ time at komme igennem. Finn Air fortæller, at alle hoteller i Helsingfors og omegn er totalt booket. Der er sikkert mange, som har det som os.

Jeg ser i ånden, at vi står i Hamburg og ikke kommer af sted. Jeg tjekker lige, hvad rejserne koster nu i forhold til, da vi bestilte – de er meget dyrere trods finanskrise og faldende oliepriser.

Alle snakker om globalisering. Som privat mærker man det jo også lige her. Her har man som dansker bestilt rejse til et andet land med et finsk selskab med afrejse fra et tredje land (Tyskland) med destination i et fjerde land (Hong Kong, Kina).

Alt er foregået i cyberspace på internettet uden fysisk kontakt. På en gang meget naturligt, men også lidt skræmmende for noget. Der er mange mellemled, som ikke findes mere.

Jeg tænker uvilkårligt på en kursist, jeg havde på sergentskolen, der absolut ville have sin lønseddel fysisk og ikke elektronisk. Han havde ikke kunnet gøre det her – og havde så måtte betale den pris, det kostede. Her er internettet jo netop uovertruffen. Som det medie der skaffer os alle hurtige informationer direkte mellem købere og sælgere – og ikke mindst skaber gennemsigtighed.

Som jeg kan forstå på demonstrationerne, handler de om, at de ”kloge” (de intellektuelle) i byen synes at de ”dumme” (dem fra landet) stemmer på de forkerte politikere og at man derfor vil have begrænset demokratiet. Interessant tanke. Hvad så hvis ”de dumme” en dag vil demonstrere? Skal vi så også have lavet indskrænkninger i denne anden demokratiske rettighed! Det viser vel, at vi ofte ikke forstår, hvordan andre tænker og at vores demokrati opfattelse netop ikke altid er universelt.

Det kunne alligevel være lidt befriende hvis alle borgere i Frederikshavn mødte op få rådhuspladsen og demonstrerede mod et eller andet en dag – og ikke bare ved lukning af skoler. I Danmark har vi dog, synes vi selv, den bedste tradition – vi venter til næste valg med at skifte vores politikere ud.

Vi ser alt, hvad der er på tekst TV, er ofte på nettet – selv børnene kalder, når Thailand nævnes på fjernsynet. Vi må selv gøre noget for at bringe os ud af denne situation. Vi finder ud af, at Finn Air også har en destination til Hong Kong – måske kan vi få dem til at flyve os derud.

Jeg ved godt at vi sikkert mister pengene, 2.400 kr. på de interne billetter med Air Asia fra Bangkok til Hanoi, Vietnam, som også er købt på nettet, og Air Asia gør udtrykkelige opmærksom på, at billetter ikke refunderes og at de ikke hæfter for andre transportfirmaer. Fair nok egentlig.

Forsikringsselskabet, hvor man skulle sige TRYG, siger snart, at de dækker, men ringer tilbage – nej, vi er ikke dækket alligevel mod de forøgede udgifter. Taler med 3-4 forskellige medarbejdere hos TRYG – de siger vi er havnet i et ”juridisk hul”, som jeg principielt finder meget spændende – bare ikke lige nu – og ikke med mig selv som hovedperson!

Vi gør det! Aftaler mundtligt med Finn Air lørdag d. 29. november, at vi flyver til Hong Kong om mandagen. De lover at maile billetterne med det samme – søndag morgen skal vi køre for at nå til Hamburg.

Min bror skal køre os, så vi slipper for udgifterne til langtidsparkering og samtidig holder vores gamle bil i gang – hvad den sikkert har godt af. Lørdag aften. Stadig ingen billetter pr. mail. Hvad gør vi nu? Ringer igen til Finn Air og kommer igennem efter 45 minutter. De siger, de har sendt dem. Vi tjekker mail adresser igen-igen.

ENDELIG. Ca. kl. 23 tager vi af sted. Straks går vi på nettet og begynder for alvor at tjekke hoteller og fly fra Hong Kong til Hanoi i. Det ser meget dyrt ud – men nu vil vi altså af sted – koste hvad det vil. Så må vi spise noget mere rugbrød, når vi kommer hjem.

Jeg bestemmer mig for ikke at tage ”nøglen” til homebanking ind på min bærbare computer, som vi jo tager med. Hvis den skulle blive stjålet, ved man ikke, hvad der sker. Skriver i stedet en mail til min dejlige bankmand og beder ham maile kontoudtog løbende, så vi kan holde øje med mystiske transaktioner.

ASIA, here we come!