15.12.2008 | Peter Laigaard

Fred og ro under en palme med lyden fra havet i ørerne

Vågner i dag kl. 06.15. Selv kun med 4 timers søvn kan jeg næsten ikke vente med at skulle over og sidde på en terrasse med min kaffe (Nestlé Gold instant coffee) – den samme kaffe som vi drikker hjemme!

Jeg kommer aldrig til at kunne lide den vietnamesiske kaffe rigtig. Bestiller kun varmt vand. Alle, der kender mit næsten religiøse forhold til kaffe, ved, hvor stor betydning jeg tillægger dette øjeblik. Helt alene – og oven i købet med det varme vand serveret i en form for ølkrus – der er mindst tre almindelige kopper her. Tænder en smøg.

Det var lige øjeblikke, som de her, man drømte om, da vi fandt ud af, vi skulle af sted. Fred og ro under en palme med lyden fra havet i ørene. Det må være derfor alle vil betale mere for at bo ved havet. Man får ikke bare udsigten, men også lyden. Andre får så også lige lugten – men her er rygere lige som ikke de rigtige eksperter.!



Julen kommer tidligt i år. Tænker lige et kort sekund over at jeg har lovet at stoppe med at ryge når vi rejser hjem – tager en smøg mere – depotet skal fyldes op til de næste mange år. Tænker også lige på ham svenskeren, der var direktør i Dansikring, han sagde det kostede ham 20 kg at stoppe – og på Calle fra Nordjyske der mente han selv 7 år kun mærke at han manglede tobakken.



Jeg tænker på den anden side. Nu får jeg mine livs bedste smøger – så må jeg undvære de næstbedste smøger uden for Arena Nord eller andre haller når jeg er af sted med mit håndboldhold af gamle gutter (serieholdet) – sidst var det uden for en skole hal i Hellum kl. 21.30 en søndag aften, hvor vi også fik en dåsepils.



Jeg tænker også på min arbejdsplads, der nok har Danmarks ringeste rygefaciliteter, men ellers er en dejlig arbejdsplads. Der blæser det og er koldt, uanset hvilket hjørne man måtte finde.



Når så vi så, hvad de har indført i Hong Kong af principper, som indenfor de næste 5-10 år givetvis vil sprede sig, hvor man kun kan ryge i udendørs båse overalt, er det ikke svært at overbevise sig selv om, at når turen er, ender, er en dejlig ”rygeperiode” slut – heldigvis har man aldrig mærket noget rent helbredsmæssigt, og måske skulle man alligevel stoppe på toppen inden man får problemerne. Sådan siger man jo altid i sportens verden: Stop på toppen.



Desværre arbejder vi jo med et område, hvor statistikken taler imod. Ikke bare risikerer man at få kappet x antal år af livs længden – men måske lige så galt at få nedsat livskvaliteten. Det bliver svært, at rejse med en dykkerflaske med ilt som man ved folk, der har rygerlunger ofte er nødt til. Mærkelige depressive tanker at få et øjeblik hvor man i øvrigt synes alt er som man kunne ønske – men nok også en nødvendig proces for mange.



Intet er gratis her i livet – heller ikke at ryge – og jeg tænker her ikke engang på pengene til smøgerne.



Kl. 08.00 får jeg liv i resten af familien i de to gæste rum. Børnene bliver på værelset. Emma sover videre. Kristian har fundet Cartoon network på engelsk. Lotte og jeg bruger nu vores dyrekøbte erfaringer og bruger en time på at tjekke 6-7 ressorts - ser alle værelser og forhandler priser.



Sinh Cafe, der både laver rejser og har hoteller, giver et godt tilbud på 45 USD pr. nat inkl. Morgenmad og vi slår til. Får slået 5 USD af prisen og er vældige stolte over vores field research, hvor vi udover værelserne forsøger at fornemme betjeningen, om der er morgenmads buffet med (vi gider ikke få en enkelt pølseret fra en menukort men vil selv vælge), om vi fornemmer en god betjening, ser der skummelt og/eller snusket ud.



Mærkeligt hvordan man tager nøjagtig de samme parametre med sig når man handler i udlandet som man gør derhjemme. Jeg er sikker på at de turiststeder, der først lærer de parametre, der betyder noget for os vesteuropæer også laver den bedste ”business”. Vi får flyttet værelse - nu skal der virkelig slappes af.



Endelig kan jeg igen komme til den bærbare. Kan alligevel ikke få adgang til det trådløse netværk som de havde lovet mig. Bruger en halv time sammen med den lokale IT ekspert, hvor jeg oversætter på engelsk hvad der står på skærmen fra dansk til engelsk. Han påstår systemet virker.



Ser manden jeg sludrede med et par timer i går aftes sidde i cafeen. Han viste sin Ipod i går til mig og fortalte at han havde adgang på et netværk kaldet ”linkssys” – altså samme navn som jeg bruger i Frederikshavn!



Jeg prøver igen uden den sikkerhedskryptering jeg normalt bruger – YES, så kører vi – (Som Leif Mortensen altid sagde da han speakede FOX kampene) – jeg er på. Der bliver rift om computeren i dag. Jeg skal have skrevet ned for de mange dage.



Lotte skal tjekke mails. Og når det bliver aften skal Emma nok lige forsøge at se om vennerne fra FFI håndboldhold pigepuslinge er på chatten – et lokalbrag mod Strandby Elling er altså vigtigt også i den alder – så er de jo lige kommet hjem fra skole.



Kristian skal også have sendt en hilsen hjem til Håndbækskolen. Han ser frem til at sende billeder med da han skyder sine 10 skud med en AK 47 – skarpe skud vel og mærke!



Ca. 100 mails i boksen – heldigvis er de fleste hurtig læst, bla. Alle til- og afmeldingerne til serieholdet. Jeg ser de har vundet og at virtuelle manager Nicolai Horn roser holdet efter en kneben 2 måls sejr.



Læser også en mail fra Emma cheftræner, Sanne, der fortæller lidt om kampen mod Strandby Elling, hvor de måtte nøjes med en uafgjort. Læser også mails fra arbejdet – tror ikke jeg behøver melde til eller fra diverse møder.



Ser at forhandlingerne definitivt er brudt sammen omkring en ny standardkontrakt. Nu bliver kontraktudvalget under Dansk Håndboldforbund, hvor jeg er formand, ikke overbelastet medens jeg er af sted. Jeg forstår ikke spillerforeningen.



Tænk sig de går kun efter at malke geden for de få topspillere der selv sidder i bestyrelsen, mon resten af deres medlemmer ved hvad der foregår og at eks. En klækkelig hævelse af minimumslønningerne som man i øvrigt var enige om nu er borte – demokrati er en mærkelig ting. Dem der bliver valgt – husker de virkelig at kæmpe for dem de er valgt for, eller kæmper de bare for sig selv når det kommer til stykket.



Jeg håber at jeg er bedre til at huske det hvis jeg kommer i byrådet. Læser også mails med referater og beslutninger fra FUF (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) og fra bestyrelsen i Venstre.



Efter mails skal man lige tjekke sin facebook. Nye venner. Herligt. Flere har skrevet på min Wall. Skriver tilbage igen og fortæller lige hvor vi er nu. Lige så vel som jeg synes det er sjovt at følge med i andres gøren og laden synes en del også at følge med i vores. Jeg skriver dog aldrig til daglig. Men nu kan man jo heller ikke ligefrem kalde det her for dagligt…



Jeg tjekker også lige fox hjemmesiden. Buje plejer altid at have sjove referater – og ikke mindst hurtige. Man fornemmer næsten hvordan Buje selv spiller med i kampene. Kæmpe indsats den mand gør i FOX/FFI. Havde hans talent som håndboldspiller bare været 1 % af hans indsats for håndbolden i al almindelighed havde han været fast herrelandsholdspiller.



Nu var han skyld i da jeg trænede ham, at jeg måtte opfinde begrebet – levende bande – dvs. han skulle ikke skyde på mål men bare aflevere bolden hurtigt muligt tilbage. Buje er nok ikke enig med mig.



Dagen slutter med en tur i havet – den første. Vi kan ikke helt lide de lidt kraftige bølger til slut ved strandkanten og er bekymret for understrøm. Jeg spørger børnene hvad de vil gøre hvis de alligevel en dag bliver trukket ud. De kender heldigvis svaret – flyde med ud.



Den hedder maks. ud til navlen og jeg går med og kontrollerer. Heldigvis finder vi ud af at hvis man sætter sig på hug kan der også være meget sjovt. Der er ikke nogen understrøm alligevel. Bader vel 1,5 time. Vandet her har altså en helt anden temperatur end i Nordjylland.



Men på den anden side kan det vel ikke undre. Når jeg logger på computeren ser jeg at vejret hernede er konstant mellem 25 og 30 grader og at i Frederikshavn kryber man lige over frysepunktet. Godt tidspunkt at rejse på når man lige at tænke.



Vi spiser på et gadekøkken. Rejer og bøf + pandekager til alle. Ca. 80 kr. – inkl. Drikkevarer og drikkepenge for en god betjening. Pengene rækker langt hernede. Jeg ved godt at bøgerne siger man ikke skal give drikkepenge for de er ofte lagt oveni – men alligevel vil man belønne en god indsats. Min socialistiske ven fra skolen ville nok sige: alle yder samme service. Jeg er ikke enig.



Børnene vil gerne læse lidt og vi går en aftentur. De voksne tjekker priserne på at få massage flere steder i det lille område hvor vi bor. Markedsprisen er 10 – 15 USD, mærkeligt hvordan man altid gerne vil snakke i dollars herude når der skal vrides for mange penge ud af dig!



Man begynder uvilkårligt at blive lidt nærig herude, selvom det relativt set ikke er mange penge man snakker om, fordi man ved de tager vildt overprise, er når man er turist. Det mærkelige er at jo mindre områderne er, jo mere vandvittige er priserne relativ set.



De har i hvert fald lært at hvis man har monopol eller lign. Skrues priserne helt vildt op. Min ven fra handelsskolen med hang til socialisme vil sikkert sige” Der kan du se – det var aldrig sket i den socialistiske verden”! Det kan jeg kun være enig i.



Så havde vi nemlig slet ikke haft nogen varer der skulle prissættes. En vist antal udbydere af en vare sikrer os forbrugere den optimale situation. Mærkeligt med de socialister. De går mere op i hvordan andre har det i forhold til dem selv, i stedet for at gå op i om de selv er tilfreds med sådan som de har det.



Socialisme handler måske om mere eller mindre kollektiv misundelse tror jeg.