09.12.2008 | Peter Laigaard

Kristian skyder med rigtige patroner

Efter en dag i vandland skal der noget kultur ind på bagagekontoen. Vi tager to halvdagsture og kører dem af sted på en dag. Saigon er som andre storbyer ikke noget man med mindre bør skal opholde sig i længere end højst nødvendigt. Senere fortryder vi alligevel vi ikke delte tingene op over to dage. Men vi glæder os alle til at vi snart skal have en rigtig miniferie – i ferien, hvilket vil sige tæt ved havet med en pool og dejlig betjening.

Su Chi tunnellerne er helt fantastiks og et MUST hvis man kommer herud. At se hvordan VietCongerne gravede ned i 12 meters dybde i tre etager i hård jord er så ubeskriveligt at man er nødt til at se det. Man ser hvordan de i jorden ledte den røg som kom af madlavningen måske 100 m væk.

Trods min beskedne kropsstruktur på 1,97 og lige godt 100 kg er det ikke teknisk muligt for mig at kravle ned i tunnelerne. Kristian får en flagermus i hovedet 1. Gang han prøver i en original tunnel! Heldigvis for ham og Emma tager de turen lidt senere i de tunneller der er gravet ud til turisterne. De indtryk de får på denne tur må være ubeskrivelige.

Kristian får for alvor en på opleveren! Får lov til selv at skyde med rigtige patroner med en AK 47 maskingevær. Man kan ikke købe mindre end 10 skud – sådan får man også penge ud af folk. Han er helt oppe af køre og samler de tomme patronhylstre sammen. Bedre souvenirs fås vist ikke! Spændende om vi får dem med hjem igennem tolden!

Vi ser også de mange fælder som de lavede imod amerikanerne. Demonstreret af guider. Jeg forstår godt hvis de amerikanske soldater var livrædde for at gå rundt i området. Den ene fælde er mere modbydelig end den anden. Alle designet for at såre maksimalt, lavet af primitive værktøjer.

Flere skal bruges under vandet. Tænk sig at gå rundt blandt disse våben og lidt landminer mv. Jeg forstår godt at amerikanerne gik helt amok i druk og hor når de slap ud af dette helvede i perioder. Kristian finder også ud af at den AK 47 han skyder med ikke kun er udviklet til at spille med i warkraft på internettet – de bliver brugt virkelig.

Senere er vi med på en kaotisk tur, hvor en stakkels guide skal lede 60 mennesker rundt til forskellige steder. Bla. Paladset som den tidligere præsident for Sydvietnam brugte. Vi ser også et warmuseum hvor Kristian og jeg tager billeder af mange våben.

Han kender de fleste fra de krigsspil han spiller og kan fortælle mange imponerende detaljer om hvad de enkelte våben kan og ikke kan. Byrundturen er en skuffelse. Her mangler man en guide der kan fortælle noget mere i en mindre gruppe på et engelsk som man kan forstå.

Vi er om aftenen på markedet og belønner os selv med hummer og kinarejer til alle + øl og vand. Pris: ca. 200 danske kroner for et kongemåltid. Vi ser også at hygiejnen ikke altid er i top. Jeg vælter et stort krus med alt bestikket ud på jorden. Tjeneren samler alt op igen og sætter det tilbage på bordet!

Man gør altid klogt i at tørre sit bestik af når man spiser i Vietnam får vi lige dermed bekræftet!

Om natten vågner jeg ved at Kristian snakker i søvne – men nu på Engelsk. Han gennemfører en handel og bruger alle vendingerne: How much, too expensive etc. Det er en af de sidegevinster vi håber at vores børn får ved turen ud over at de skal finde ud af at vi ikke alle kører i stationcar og bor i parcelhus – sprogkundskaber og regnefærdigheder udover de kulturelle indtryk!

Men han må godt lige finde et andet tidspunkt. En dansk krone er små 3.000 Dong. Så vi lærer den store tabel. Lotte er nu den bedste til at holde styr på beløbene, Dong, Dollars og hele tiden sammenligne med prisen i danske kroner.