16.01.2009 | Peter Laigaard

Øv, ørelægen har ferie og kommer først tilbage på tirsdag

Langkawi, Malaysia: I aftes bliver jeg lige mindet om af Michael Frederiksen, at jeg bestemt ikke i øjeblikket er en pålidelig leverandør af nyheder til Kanal Frederikshavn, så jeg må hellere få skrevet på bloggen i dag.

Heldigvis fortæller han også, at de allerede har nået deres første mål om antallet af unikke brugere. Unikke brugere er altid vigtigt, fordi de er udtryk for trofaste læsere – og hvis Kanal Frederikshavn skal overleve på sigt er det vigtigt, at de kan fortælle annoncekøberne, at der faktisk er folk, der ser ens produkt.

Vi andre kan bare glæde os over det nye medie med fokus på det lokale – og så er der oven i købet gratis, hvad ikke bare vendelboer sætter pris på. Jeg håber virkelig de klarer den på kanalen.

De har mange af de rigtige ting med sig. Kompetent journalist og dygtige IT-folk – nu er det så bare spørgsmålet, om de kommer så meget ud over rampen, at folk tager mediet til sig. Vi må håbe det.

Jeg ved godt, jeg skal være endnu hurtigere til at få skrevet og sendt hjem til Kanalen. Men når man er sammen med andre og skal opleve noget, er det faktisk ikke altid lige let at finde huller til at skrive.

På den anden side. Jeg bruger rigeligt med computer til dagligt derhjemme – så fordi jeg ikke har hånden på tasterne hver dag, sker der nok ikke noget ved. Jeg bilder mig også selv ind, at folk der måtte læse denne blog snupper flere dage i træk.

Anledningen til at skrive netop i dag er ikke særlig positiv. Kristian døjer igen med sit øre, og Lotte tager ham med på hospitalet for at få øret renset. Pencillinkuren han fik sidst på Koh Libe af den lokale heksedoktor, er heldigvis den rigtige.

Som i et kendt quizprogram vælger vi i aftes at ringe til en ”ven i nøden” nemlig konen til en af vores kollegaer på Frederikshavn Handelsskole, som er læge, og hun bekræfter, at vi er på rette vej – men at vi måske skal gentage kuren og samtidig få øret renset.

Lotte og Emma tager med denne her gang. Synd for Kristian, fordi han formentlig nu igen ikke må bade et stykke tid – eller i hvert ikke dykke. Heldigvis har vi planlagt, at vi lige så snart han er lidt frisk, vil på tur her på Langkawi, som vi allerede har fået et godt indtryk af.

Lotte vender tilbage og fortæller, at ørelægen har ferie og først kommer tilbage på tirsdag! Øv. Men nu må vi få det bedste ud af det. Vi går en tur i noget som kaldes Duty Free – det lyder billigt. Varerne er ok – men der er næste kun tøj, tasker , kosmetik og dens slags.

Kristian og jeg aftaler hurtigt med Emma og Lotte, at vi går hjem på hotellet. Somme tider er der bare FOR meget tøj, der skal sælges i den her verden. Ingen elektronik, som vi havde sat næsen op efter. Kristian laver nu lektier, og jeg skriver færdigt med MIF´s bebrejdende blik hvilende på mig.