01.12.2008 | Peter Laigaard

Turen med den nye Airbus A340 er bare lækker

Turen til Hamburg går hurtigt. Mindes min tur med min gode ven, hvor vi var nede og se håndbold i Color Line Arena. Da gik det vist endnu hurtigere. Vi får tjekket vores bagage ind. Nu har vi kun håndbagage. Jeg har min bærbare med mig. Selvfølgelig er der trådløst internet i lufthavnen.

Mange andre sidder også med deres bærbare. Tænk sig, hvor naturligt det er blevet. Vi er på nettet, hvor som helst og når som helst. Vi er i meget god tid – men alligevel lykkes det mig at få overbevist resten af familien ,at der god tid ved boarding – så vi er lidt sent på den. Lotte giver mig det blik, som siger så meget. Kloge Åge, der alligevel ikke havde styr på det. Vi kommer dog sikkert med.

Tænker alligevel i flyveren over ham, der tog mod vores rygsække, med alle de remme, der stak ud. Han fortalte, at personalet skar dem af med en kniv, hvis de stak ud og hang fast i noget. Mon de er der, når vi kommer frem? Vi skal huske at købe en pose til at putte dem i.

I Helsingfors brillerer jeg med at glemme, at de er en time foran os og påstår, at vi har god tid. Da vi finder ud af det, får jeg blikket igen. Nu må jeg tage mig sammen - ellers ryger jeg på bænken. Jeg har jo altid været tilhænger af, at de bedste spiller på banen. Trøster mig med, at Lotte nok ikke lige kan finde en at skifte mig ud med. Men jeg vil til at være lidt skarpere..

Turen med den nye Airbus A340 er bare lækker. Min søn udtrykker sin store begejstring, da han ser, at hver passager, selv os på økonomiklassen, får hver sit underholdningsmodul med trykfølsomme skærme i ryggen på den foransiddende og med fjernbetjening i armlænet.

Jeg ser minimum 20 forskellige gode film, man kan vælge mellem, når man har lyst, musik med mulighed for at lave egen playlist, spil mv. Kristian mener, at det er alle pengene værd – dejligt med den indstilling. Tiden kommer i hvert fald til at gå hurtigt.

Jeg funderer over, at det her på mange måder illustrerer tidens tand. Vi vil alle selv kunne vælge løsninger, når som helst og hvor som helst. Dem der ikke forstår at indrette sig på det har ingen stor fremtid som serviceudbydere.

Et kort sekund går mine tanker til min kollega hjemme på handelsskolen med hang til den socialistiske verdens opfattelse. Jeg er nu tilhænger af den kapitalistiske verden, hvor den frie konkurrence får alle til løbende at udvikle sig – ellers er man bare ikke med på markedet mere.

Det eneste tidspunkt, hvor jeg savnede min kollegas ideer var mht. strømforsyninger mv. til elektroniske produkter – her havde det været en fordel med standardløsninger – men hvem skulle have bestemt dem – og hvem skulle have afgjort hvad der var bedst?