Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
12.12.2008 | Peter Laigaard

Vi går amok i shoppingcenter


I dag fortsætter vi med de kulturelle indslag med en to dages tur til Mekong deltaet som et af de rigeste områder i Vietnam, fordi landbrugsjorden er frodig. De fleste farme er på 15.000 m2, og her dyrker man alt. Ris, grøntsager og fisk!

Vi ser hvordan man producerer ris i alle afskygninger. Om natten indlogeres vi på et hotel, som vi af nogle svenskere vi møder får at vide ikke har nogen stjerner! Svenskerne bor faktisk i Danmark, og manden er direktør for Dansikring. De har valgt at opgradere deres hotelophold. Vi tager chancen med et 0 stjerne hotel. Det viser sig at være to glimrende værelser og med fin betjening. Alt mellem 0 og 2 stjerner er vist noget man selv mere eller mindre tildeler sig selv. Man skal ALTID ved øjesyn se tingene.



Samme aften ser vi et stort supermarked/shopping mall kaldet Maximark. Efter at have fået tilbudt det samme koncept overalt på de såkaldte markeder, hvor de sælger tøj, sko, tasker, bælter etc. Faldbydes er det en lise at få lov til at gå rundt og se på gode varer til faste priser.



Jeg mindes hvordan vi forsøgte at købe et kopi af en Barcelona trøje til Kristian. Gadehandleren forlangte 675.000 Dong uden at blinke men var nede i 50.000 Dong (20 kr.) da vi gik. Sådan er det i Vietnam. Her skal vi ikke bare halvere priserne godt og vel – men ind i mellem ned i en 1/10 af priserne. Man ved aldrig hvad ting koster.



I supermarkedet koster det vand vi ind i mellem betaler 10.000 Dong for (4 kroner) nu kun 2.000 Dong. (80 ører). Så alle kan gå ind i business i Vietnam. Køb nogle varer i et supermarked og sæt dig ud på vejen og gå i gang. Her bliver så lidt af en udfordring for vores handelschef, Michael Frederiksen, at få disse selvstændige organiseret.



Alene åbningstiderne bliver svært at koordinere. Man skal så også huske på at når vi ofte i Danmark snakker om at vi mangler selvstændige sammenlignet med andre lande har de også disse gadehandlere med i statistikken – og så er det vel egentlig ikke det som vi skal bestræbe os på – fordyrende mellemhandlere.



Min socialistiske ven fra handelsskolen er sikkert ikke enig med mig. Jeg kan bedre lidte faste priser og store udbydere – fordi jeg så får den laveste pris! Jeg har heldigvis også fundet markedsprisen på 20 røde Marlboro, max. 20.000 Dong = 8 danske kroner. Så kan jeg leve med at jeg ikke altid kan få dem til 14.000 Dong som er det billigste jeg har fundet dem til.



De mindste steder er de dyreste – her har man jo også monopol. Vi ser også Evian vand til 20.000 Dong for en liter. Den lokale vand på flasker smager nu fint.



Vi går helt amok og bruger 2-3 timer i dette shoppingmall. Alt virker som originale varer men til lokale priser. De to piger kigger helt vildt på mig da jeg køber 2 memorycard til Lottes og Kristians telefoner og jeg tjekker lige de passer, til 100.000 Dong stykket = 40 kroner.



Lotte køber makeup sammen med Emma og selvom det er så fint et sted, at der står en security vagt udenfor hver kasselinje, har de ikke mange varer og pigerne får udstillingsmodellerne – igen til en ekstrem lav pris.



Vi ser Louis Vuitton til så lave priser at Lotte næsten ikke kan tro det er originalt- men jeg er sikker på det er. Et stort fint center ville aldrig slippe af sted med at sælger kopier. Også her har mærkevarerne brug for at vise sig frem til dem der gør det godt i Vietnam. Priserne er helt vandvittige sammenlignet med danske forhold. Vi skal huske det her når vi kommer til Hanoi.



Ind i et shoppingmall igen. Vi gider ikke kopivarerne på markederne. Jeg har læst i en engelsk sproget magasin jeg finder at 80 % af de typiske varer på markederne er importerede kinesiske varer. De er dygtige og effektive i Kina. Så kan vi jo lige så godt købe varer i Tigeren i Frederikshavn. Mærkeligt hvordan transportudgifterne med de store containere har gjort så mange varer billige.



Tænker over den gang jeg hørte at transportudgifterne på et par Nike sko er cad 0,15 kr. I tigeren købte jeg rygsække til Lotte og mig til 100 kr. stykket til turen! Dagens køb: Et stort glas instant coffe gold fra Nestle.



Da jeg kommer hjem på hoteller skyller jeg 5 store kopper ned og bestiller bare mere varm vand. Pris. 130.000 Dong varende til ca. 50 kr. – men alle pengene værd. Jeg beder familien undskylde mig. Jeg må bare sidde alene og nyde min kaffe – jo mere jo bedre. De bærer over med mig. Jeg er genfødt.



Kun på en dyrt sted fik vi noget, der mindede om vores form for kaffe på et sted de kalder Highlander Cafee´. Kostede også 45.000 Dong for en kop. Jeg er nu blevet selvforsynende. Jeg vil fremover medbringe egen kaffe. Gad vide om mit forbrug ændrer sig når jeg skal stoppe med at ryge d. 19. februar 2009.


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til dette indlæg

Læst: 277 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Peter Laigaard

Stilling:
Lektor v/Frederikshavn Handelsskole/ i såvel Jura som International økonomi. Ekstern konsulent og underviser i Organisation og Ledelse, Garuda-certifikat certificeret, Kursuscentret, Frederikshavn.

Adresse: Højvangen 16, Frederikshavn.

Fødselsdag: 25011965

Telefon: 98438779/30708779

Mail: pp(at)fhavnhs.dk 

Uddannelse: Cand.merc.jur

Erhvervserfaring:
Personaleadm, Norsk Shell. (Norge), Direktionsassistent, Viborg Gruppen, Adjunkt Aalborg Handelsskole, Sportschef Frederikshavn Fox/Ikast Bording EH

Politisk erfaring:
Medlem af bestyrelsen Venstre, Frederikshavn, Byrådskandidat 2009 Venstre

Tillidserhverv:
Formand for Idrætssamvirket i Frederikshavn Kommune, ungdomsudvalget FFI Håndbold.

Tidligere tillidshverv:
Tillidsmand, DJØF gruppen, Formand/medlem af bestyrelsen i FFI Håndbold, Medlem af bestyrelsen i Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, Medlem af divisionsforeningen i Håndbold, Formand for DHF kontraktsudvalg.

Fritidsinteresser:
Håndbold, Golf.

 

Flere nyheder





Indlæser nyheder