06-07-09 | Af: Kanal Frederikshavn
Dana Cup: Skotterne vandt opvarmningen
At dømme ud fra stemningen på Kirkepladsen bliver det skotterne, som vinder Dana Cup. Iklædt kilt sang de unge drenge, som var de til lokalopgør i Glasgow mellem Celtic og Rangers.
De 240 hold samledes på Kirkepladsen, hvorfra de marcherede igennem gågaden, op ad Rimmensgade og Rimmens Allé og ind på Frederikshavn Stadion, hvor de ankom kl. 19.30.
Stemningen var - som altid - herlig, da spillerne fra de forskellige lande mødtes midt i byen. Der blev sunget til den store guldmedalje, og hvad der længede lignede kaos, forvandlede sig i løbet af få minutter til et flot og festligt optog - anført af værtsnationen Danmark.