17.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Lørdagens trailersalg blev et stort tilløbsstykke
Trailersalg foran She på Fisketorvet, hvor også LE Camping udstillede to campingvogne. |
Lørdagens trailersalg foran en række forretninger i Frederikshavn udviklede sig til et stort tilløbsstykke.
Kunderne strømmede til og kiggede dybt i de mange fantastiske tilbud, som butikkerne fristede med.
En række af butikkerne måtte flere gange i løbet af lørdagen fylde ekstra varer i trailerne, fordi efterspørgslen var stor.
Det var handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, som - i samarbejde med butikkerne - stod bag det utraditionelle tiltag. Mon ikke denne aktivitet er kommet for at blive?
Der var andre aktiviteter i gågaden denne lørdag. LE Camping udstillede to af sine flotte campingvogne fra Hobby og Dethleffs på Fisketorvet.
- Det går fint. Vi har rigtigt mange, som kigger indenfor i campingvogene, fortalte Christian Brøndum fra LE Camping.