19.04.2010 | Af: Kanal Frederikshavn
Stærkt ansøgerfelt til stilling som handelschef
Hvem skal stå i spidsen for FREDERIK? Det afgøres i løbet af de kommende uger. |
Handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK glæder sig over, at der er flere meget kvalificerede ansøgere til stillingen som ny handelschef i Frederikshavn.
Ansøgningsfristen udløb i weekenden, og FREDERIK har modtaget 23 ansøgninger.
- Det er et fint ansøgerfelt. Der er flere på papiret flere meget kvalificerede ansøgere, og jeg har også talt med nogle af dem, inden de ansøgte, så det bliver spændende at få udvalgt dem, vi ønsker til samtale, siger FREDERIK's formand, Ejvind Nielsen.
Ansættelsesudvalget ser på ansøgerne i denne uge.
- Det er meget tilfredsstillende, at så mange har lyst til at medvirke til Frederikshavns fortsatte udvikling indenfor FREDERIK's område, mener Ejvind Nielsen.
FREDERIK er p.t. uden handelschef. Helle Nørgård Pedersen sagde op, da der opstod uro i foreningen op til generalforsamlingen i februar.