Gør Kanal Frederikshavn til min startside
02.06.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Vil samle 1500 gæster til party på Palmestranden

Palmestranden var særdeles velbesøgt i pinsen og bliver det også lørdag 1. august, hvis ansøgningen fra Ambitionsfabrikken får grønt lys alle steder.

Ambitionsfabrikken har en gigantisk strandfest på Palmestranden i støbeskeen. Planen er at indhegne området lørdag 1. august og samle 1500 mennesker til fest mellem palmerne.

I ansøgningen til Frederikshavn Kommune skriver Ambitionsfabrikken, at festen allerede skal begynde kl. 12.00 og slutte kl. 02.00.

I dagtimerne skal stranden være åben for alle. Her er målet at skabe en fest for hele familien med konkurrencer, aktiviteter, musik med mere.

Om aftenen skal der være party. Drømmen er at lave en flydende scene ude i vandet og præsentere et kendt band på Palmestranden. Mindre kan dog også gøre det på den flydende scene.

Arrangementet sker i samarbejde med firmaet Cencius ApS, som får 1/3 af et eventuelt overskud, mens 2/3 går til ungdomsudvikling i Frederikshavn Kommune.

Politikerne i Teknisk Udvalg behandler sagen på torsdag. Forvaltningen anbefaler politikerne at imødekomme ansøgningen, hvis de nødvendige tilladelser gives, og det kommer nok til at knibe.

Teknisk Forvaltning oplyser, at det ansøgte ikke er foreneligt med Naturbeskyttelseslovens kap. 4, offentlighedens adgang til stranden og aktiviteter kræver dispensation i forhold til strandbeskyttelseslinien i Naturbeskyttelseslovens §15 (Miljøcenteret Aalborg). Miljøcenteret har oplyst, at det ikke er praksis, at der gives dispensation til det ansøgte.


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 616 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
05-12 - Ambitionsfabrikken er desværre uden...
31-05 - Den amerikanske drøm udleves på Pal...
20-05 - Palmerne er tilbage - i år med egen...
09-05 - Politisk ja til terrassedæk på Palm...
<- Tilbage
 

Flere nyheder





Indlæser nyheder