Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
28.06.2009 | Af: Daisy Nielsen

DM-guld i golf: Daisy Nielsen vinder på 18. hul

Daisy Nielsen (i midten) vandt søndag sit første danske mesterskab. Hun viste nerver af stål i såvel semifinalen mod Therese Kølbæk (t.v.) som finalen med Charlotte Kring Lorentzen (t.h.)

15-årige Daisy Nielsen, Frederikshavn Golf Klub, vandt søndag eftermiddag sit første danske mesterskab. Det skete i Kolding, hvor kvindernes DM i hulspil blev afviklet.

I en særdeles spændende finale – hvor Daisys lillebror, Daniel, var caddie - vandt Daisy Nielsen på 18. hul over topseedede Charlotte Kring Lorentzen, Smørum.

De to spillere var lige inden sidste hul, som er et par 3 hul. Daisy Nielsen ramte ikke green, men det gjorde sjællænderen til gengæld. Daisys indspil var ikke perfekt, men det lykkedes hende at putte bolden i hul, så hun fik en 3’er. Charlotte Kring Lorentzen tre-puttede derimod, og dermed var den frederikshavnske DM-triumf en kendsgerning.

Daisy Nielsen var flere gange i finalen bagud med to huller, så smagen af guld smager givetvis endnu bedre, når Daisy i aften kører hjem til Strandby.

- Jeg havde problemer med min driver, men jeg kæmpede og havde heldet med mig. Det var dejligt at vinde efter at være blevet nr. to i 2007 og nr. tre i 2008, sagde Daisy Nielsen, da hun søndag aften blev hyldet i Frederikshavn Golf Klub.

Kanal Frederikshavn var med, da danmarksmesteren blev hyldet. Se indslaget i morgen formiddag.

I semifinalerne sendte Daisy Nielsen den forsvarende mester, Therese Kølbæk fra Søllerød, ud af turneringen.

Den 15-årige frederikshavner vandt i kvartfinalerne med 2-1 over Henriette Nielsen fra Sorø. Lørdag formiddag besejrede hun Christina Schjøth-Eskesen, Aarhus Aadal, med 3-1.


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1384 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.9 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
30-12 - Daisy Nielsen fastholder Top 10-pla...
28-12 - Daisy Nielsen fører stærkt besat tu...
04-12 - Legat til Fr.havns "Wozniacki" og l...
18-08 - Legater på i alt 37.500 kr. til lok...
30-06 - Hele familien Nielsen havde andel i...
29-06 - Dansk mester hyldet i Frederikshavn...
<- Tilbage

Hvem er Nordjyske Bank

Nordjyske Bank er vendelboernes bank.

Nordjyske Bank er lokal, fri og uafhængig. Med godt 19.000 nordjyder som medejere er vi en folkeejet bank. Vi prioriterer en bred spredning i ejerkredsen og er derfor tilfredse med, at vi ingen storaktionærer har.

 

Flere nyheder





Indlæser nyheder