Gør Kanal Frederikshavn til min startside
04.12.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Legat til Fr.havns "Wozniacki" og lillebror

Vicedirektør Claus Andersen, Nordjyske Bank, forærede Daisy og Daniel Nielsen et legat hver, så de kan komme på et fire uger langt træningsophold i USA.

Golftalenterne Daisy og Daniel Nielsen, begge Frederikshavn Golf Klub, har netop modtaget et legat af Nordjyske Bank, så de får endnu bedre muligheder for at udvikle deres talent.

Legatet fra Nordjyske Bank skal søskendeparret fra Strandby bruge på et fire uger langt træningsophold i USA, hvor de ikke mindst glæder sig til at få undervisning af kortspilsspecialisten Bob Rotella. Den amerikanske sportspsykolog træner en række af verdens bedste golfspillere, bl.a. Padraig Harrington og Søren Kjeldsen, ligesom han er mentaltræner for flere amerikanske fodboldhold.

- Vi er meget glade for opbakningen fra Nordjyske Bank. De har støttet både os og eliteafdelingen i Frederikshavn Golf Klub i flere år, siger Daisy og Daniel Nielsen.

Daisy Nielsen sagde allerede som 12-årig, at hendes ambition er at blive verdens bedste golfspiller. Det arbejder hun målrettet efter. Og det er langt fra kun den lokale bank, som har fået øjnene op for Daisys Nielsen enorme potentiale. Legatet fra Nordjyske Bank er det fjerde, hun modtager alene i år. Hun har tidligere fået 25.000 kr. fra Gunnar Nu Fonden, Bella Prisen på 20.000 kr., og 12.500 kr. fra Dansk Golf Unions eget eliteprojekt, Creating Winners.

Vicedirektør Claus Andersen, Nordjyske Bank, følger de to talenters udvikling med stor interesse. Her ved udgangen af 2009 kan han ikke lade være med at sammenligne Daisy Nielsen med tennisspilleren Caroline Wozniacki.

- Alle sportsinteresserede ved, at Caroline Wozniacki særligt i år har givet danskerne mange spændende oplevelser, og hun er med sin imødekommenhed og udstråling en enestående ambassadør for Danmark. Daisy kan blive den næste ”Wozniacki” i Danmark. Og det vil være fantastisk for Frederikshavn, for ingen er i tvivl om, at Daisy kommer herfra, siger Claus Andersen.

I en alder af bare 15 år kan Daisy Nielsen se tilbage på endnu en flot sæson med imponerende resultater. Hun vandt bl.a. DM i hulspil for kvinder, sluttede på tredjepladsen i Danmarks stærkest besatte eliteturnering, DIAC i Silkeborg, og blev nr. 11 ved EM for kvinder i Sverige.

14-årige Daniel Hollen Nielsen var med til at sikre Danmark førstepladsen i Evian Masters Junior Cup, hvor han individuelt blev nr. to. Han vandt desuden Europa Tour-spilleren Søren Kjeldsens invitationsturnering i Brønderslev.


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Hvem er Nordjyske Bank

Nordjyske Bank er vendelboernes bank.

Nordjyske Bank er lokal, fri og uafhængig. Med godt 19.000 nordjyder som medejere er vi en folkeejet bank. Vi prioriterer en bred spredning i ejerkredsen og er derfor tilfredse med, at vi ingen storaktionærer har.

 

Flere nyheder





Indlæser nyheder