Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
08.02.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Nordjyske Bank klarede sig også pænt i 2010

Administrerende direktør Jens Ole Jensen, Nordjyske Bank, forventer, at årets resultatet bliver på niveau med 2010.

Den fortsatte økonomiske afmatning er stadig mærkbar, men Nordjyske Bank - med hovedsæde i Frederikshavn - konstaterer med tilfredshed, at banken har klaret sig pænt - også i 2010. Resultatet før skat blev på 120 mio. kr. mod 70 mio. kr. i 2009.

Resultatet er efter, at Nordjyske Bank har bidraget med i alt 36 mio. kr. til Det Private Beredskab og Indskydergarantifonden, som bankens bidrag til sektorens løsning efter at en række pengeinstitutter måtte ophøre med at drive bankvirksomhed.

Basisindtjeningen, som er resultatet før nedskrivninger og kursregulering af noterede værdipapirer - andrager 213 mio. kr. året. Dette resultat ligger i den øverste del af det tidligere udmeldte interval på 200-215 mio. kr.

Fra officiel side opfordres der til, at pengeinstitutterne er tilbageholdende med at udbetale udbytte, og at man i stedet konsoliderer sig. Nordjyske Bank finder det forsvarligt at gøre begge dele - og vil udbetale 10% i udbytte for 2010.

Bankens solvens udgør 17,4 pct. - alene baseret på egenkapital. Solvensbehovet i Nordjyske Bank er opgjort til 9,7 pct.

Banken forventer i 2011 at have en fortsat pæn basisindtjening før nedskrivninger på udlån og kursregulering af børsnoterede værdipapirer - og på niveau med, hvad der er realiseret i 2010 - eller på 175-200 mio. kr.


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1004 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Hvem er Nordjyske Bank

Nordjyske Bank er vendelboernes bank.

Nordjyske Bank er lokal, fri og uafhængig. Med godt 19.000 nordjyder som medejere er vi en folkeejet bank. Vi prioriterer en bred spredning i ejerkredsen og er derfor tilfredse med, at vi ingen storaktionærer har.

 

Flere nyheder





Indlæser nyheder