Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.12.2015 | Af: Michael Frederiksen

From efter SHL-debut: - Den største oplevelse

Mathias From i en lidt yngre udgave, da han for to år siden fortsat spillede i Frederikshavn Ishockey Klub.
Den 17-årige frederikshavner Mathias From fik ét minut og 59 sekunder på isen, da han torsdag aften debuterede for Rögle i Sveriges bedste række, SHL.

 

3.941 tilskuere var på plads i Lindab Arena, da Rögle besejrede HV71 med 5-3. Og de var blandt andet vidner til Mathias Froms SHL-debut. Mathias From skrev sig dermed ind i historiebøgerne som den næst yngste dansker, der har spillet i Sveriges bedste række.

- Det var den største oplevelse og sjovt at være med og mærke, at man i en så tidlig alder godt kan være med på mange ting, siger Mathias From til Kanal Frederikshavn.

Han trænet ekstra hver dag, siden han skiftede til Rögle for halvandet år siden.

- Det føles, som de tror på mig og vil udvikle mig så meget så muligt. Alle trænere er meget tilfredse med min første kamp, og jeg håber jo selvfølgelig på flere. Jeg har mange mål i min forhåbentlig lange karriere, siger Mathias From.

Allerede i sit første skift viste den unge frederikshavner, at han har mod på tilværelsen i Sverige, da han tacklede en modstander hårdt.

- Vi vil gerne se de unge gutter på SHL-niveau, sagde Rögles træner, Anders Eldebrink, inden kampen til klubbens hjemmeside.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close