Kofod & Christensen indgår multiserviceaftale
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.03.2017 | Af: Jesper Storm Simonsen

Kofod & Christensen indgår multiserviceaftale

Virksomheden Kofod & Christensen i Frederikshavn har netop skrevet under på en ny multiserviceaftale med Nordelektro. Alle serviceaftaler er nu blevet samlet under samme tag.

 

Michael Jensen er værkfører hos Kofod & Christensen. Her
har han blandt andet ansvar for driften af virksomhedens
anlæg. Tidligere havde han aftaler med 10 forskellige
virksomheder, der hver især udførte service på en del. Det
krævede en del koordinering og gjorde det svært at holde
det samlede overblik.

- Med den nye aftale kan jeg hurtigt få overblik. Jeg skal jo kun ringe til én person. Samtidig giver det en økonomisk fordel at overlade den samlede service til én leverandør. Jeg har jo nemmere ved at forhandle mig frem til en god pris, når det er en større klump, jeg tilbyder, forklarer Michael Jensen.

De mange anlæg i virksomheden kræver stor indsigt
i lovkrav. Ved at overlade den samlede service til
Nordelektro får Michael Jensen styrket overblikket i sin
hverdag. I tilfælde af besøg fra for eksempel Arbejdstilsynet kan han blot henvise til Nordelektro:

- Det er enormt vigtigt for mig, at vi overholder lovgivningen. Derfor har jeg det godt med at have en partner, der har styr på, at alle kontroller bliver udført korrekt - og til tiden, siger Michael Jensen.

For Kofod & Christensen er det en klar fordel, at Nordelektro har afdeling i Frederikshavn:

- Jeg har det godt med, at vi handler lokalt. På denne måde er vi med til at støtte erhvervslivet i nærmiljøet.

Beliggenheden betyder også, at Nordelektro hurtigt kan rykke ud, hvis der er behov for det.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Jesper Storm Simonsen

FOTO: Jesper Storm Simonsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close