Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.03.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Smart motion – i bedre form på kortere tid

Motion – i bedre form på kortere tid. Sådan lyder budskabet, når Hjerteforeningen Sæby i samarbejde med LOF Frederikshavn afvikler et foredrag med master i sundhed og træning, Marina Aagaard.

 

Marina Aagaard vil fortælle om, hvordan smart motion giver bedre præstation nu og fremover. Hun er en engageret foredragsholder, der kontant og med kant fortæller om konkrete metoder til tidseffektiv, hjernebaseret træning og sundhed. Aftenen igennem anvises genveje til (endnu) bedre form og bedst mulig tidsudnyttelse.

- For mange spilder tiden i fitnesscentret, derhjemme eller udendørs på løbeturen og opnår ikke de ønskede resultater, udtaler Marina Aagaard, der også vil forholde sig til og give indblik i fup og fakta i topudøvernes veje til motivation og bedre resultater.

Hun fortæller tillige om, hvordan man undgår skader og overbelastninger, der medfører pauser.

- Træn strategisk, nå motionsmålene og kom på toppen fysisk og mentalt. Få overblik over de seneste tendenser og styr på de nyeste metoder, lyder det fra Marina Aagaard, der giver gode råd om større styrke og øget udholdenhed, bedre bevægelighed, mere muskelmasse og hurtigere og
stabilt vægttab.

Så der er virkelig noget at komme efter for nysgerrige og ambitiøse motionister på alle niveauer. Foredraget er i høj grad også møntet på folk, der i det daglige ikke dyrker særlig megen motion, men som måske kunne føle sig tilskyndet til at komme i gang med at motionere – også selv om det måske er i et mindre omfang.

Marina Aagaard er en af landets mest erfarne sundheds- og træningsformidlere. Hun er motionsekspert for blandt andet DR Sundhedsmagasinet, Penge og Lev Nu og ekspertkilde for TV2, JP, Børsen, Politiken, B.T., I form, Liv med flere. Hun har udgivet 30 bøger om sundhed og træning. Hun er lektor i idræt på Syddansk Universitet.

Arrangementet finder sted i Manegen i Sæby tirsdag 25. april kl. 19 og afvikles i samarbejde med LOF Frederikshavn, hvor billetter til 100 kroner kan købes på tlf. 5918 3350 eller via frederikshavn.lof.dk under foredrag.

Der kan læses mere om arrangementet i Hjerteforeningen Sæbys program på www.saeby.hjerteforeningen.dk.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close