Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.12.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Nordjyske Bank inviterer kunderne til gratis hockey

Har du i forvejen et sæsonkort, får du rabat på øl og sodavand til kampen, så de kun koster 20 kroner.
Det går godt for Frederikshavn White Hawks i denne sæson, og i morgen har Nordjyske Bank købt kampen mellem White Hawks og Rødovre Mighty Bulls i et forsøg på at få endnu flere tilskuere på lægterne.

 

- Man skal bare vise sit Nordjyske Bank-kort ved indgangen for at komme gratis til ishockey. Det håber vi, at mange af vores kunder fra Frederikshavn og omegn vil tage imod, så der bliver støttet op om drengene på isen. Vi gjorde det samme med søndags-kampen mod Esbjerg, og den vandt vi jo 5-0, så forhåbentlig er der held ved det, siger afdelingsdirektør Brian Thomsen fra Nordjyske Bank i Frederikshavn.

Har du i forvejen et sæsonkort, får du rabat på øl og sodavand til kampen, så de kun koster 20 kroner.

- Er du ikke allerede kunde i Nordjyske Bank, kan du stadig komme gratis til ishockey, hvis bare du aftaler et møde med os her i ugen, oplyser Brian Thomsen.

Kampen mod Rødovre Mighty Bulls spilles fredag 7. december kl. 19.30 i Nordjyske Bank Arena.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close