Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Deltagerrekord til Kidz-liga stævne i Strandby

- Vi er klar til endnu engang at afvikle kidzliga næste år, lover Malene Jørgensen.
Lørdag afviklede Strandby Tornados årets første kidz-liga stævne. Endnu engang blev der sat deltagerrekord med ikke mindre end 275 glade børn i alderen 5-11 år, som kæmpede på livet løs. Der var tilmeldt 66 hold, som spillede 198 kampe fordelt ud over dagen. 

 

En fantastisk dag med deltagere fra ikke mindre end ni klubber.

- Stor opgave for klubben, men som altid viste klubben, hvad det vil sige at være en del af Tornados, nemlig sammenhold. Alle løftede i flok, fortæller Malene Jørgensen fra Strandby Tornados.

1 divisionsspillere hjalp som dommere, frivillige fra klubben hjalp til i både cafeteria, cafeteriavognen, dommerbordet, med musikken og meget mere. Der blev solgt både franske hotdogs og sportsboller, men det helt store hit var slushice og popcorn. Ikke mindre end 100 liter slushice og 10 kg popcorn blev der lavet til denne fantastiske dag.


- Alt i alt kan klubben konkludere, at det var et super arrangement med glade deltagere og fantastiske hjælpere, som gjorde, at alt gik planmæssigt. Vi er klar til endnu engang at afvikle kidzliga næste år, lover Malene Jørgensen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close