Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

46 nye maskinmestre dimitterede fra MARTEC

Se flere fotos under artiklen.
Torsdag var flaget hejst hos MARTEC - det maritime og polytekniske uddannelsescenter i Frederikshavn. Anledningen var, at årets første nye maskinmestre dimitterede.

 

Repræsentanter fra erhvervslivet, borgmester Birgit S. Hansen, undervisere, med flere ønskede de i alt 46 dimittender og deres familier tillykke og gav dem gode råd med på vejen.

Et nyt hold maskinmestre fra MARTEC er hermed på vej ud for at gøre en forskel i de maritime og tekniske erhverv. Med eksamensbeviset i lommen melder dimittenderne sig dermed ind i én af Danmarks mest eftertragtede professioner bestående af omkring 8000 maskinmestre. En profession, der i mange år har haft næsten fuld beskæftigelse på grund af uddannelsens store bredde og anvendelighed i forskellige brancher.

- Dimissionerne her på MARTEC er altid en speciel dag. Det er en glædens dag, fordi vi ved, at vores dimittender er eftertragtede i mange brancher. Vi nyder godt af det tætte samarbejd, vi har med mange virksomheder, som er med til at klæde vores studerende godt på gennem deres studietid. Uanset om dimittenderne vælger en karriere til vands eller på land, i Danmark eller internationalt, så ved vi, at de klarer sig rigtig godt og gør en forskel for virksomhederne – og de får da også tilbudt en rigtig god løn, siger Pia Ankerstjerne, direktør på MARTEC.

Direktør Poul Knudsgaard, MAN Energy Solutions, var først på podiet med en bøn til de nye maskinmestre:

- Mange vælger uddannelse efter et karaktergennemsnit, hvor den løn, et job kan give, har været målestokken – disse lærer for at leve. Lad aldrig løn være drivkraften for jeres arbejdsliv. Det er interesse og passion, som skal få jer godt igennem et langt arbejdsliv. Lev for at lære. I kan altid blive dygtigere.

Martin Christensen er uddannet maskinmester og dimitterede i 2013 fra MARTEC. I dag er han Sales Manager hos Orskov Yard A/S, og han havde følgende at sende de nye maskinmestre afsted med:

- Glæd jer til jeres kommende jobsøgning og grib de muligheder, som byder sig. Skab jer et godt netværk. I ved aldrig, hvem I møder på jeres vej. Sidst men ikke mindst; tro på jeres egne evner og jeres nye uddannelse.

Borgmester Birgit S. Hansen uddelte den traditionsrige kogebog til en studerende, som har gjort sig positivt bemærket gennem sin studietid. Modtageren blev Emil Wahlstrøm Mürer med begrundelsen, at han altid har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til uddannelsen gennem hans arbejde som studieambassadør. Herudover har han også fungeret som studierådsformand og været et godt bindeled mellem undervisere og studerende. Emil Wahlstrøm Mürer bor i Frederikshavn.

Derudover overrakte vicedirektør på MARTEC Brian Thomsen en række priser til studerende, som har gjort sig positivt bemærket både fagligt og socialt.

Rederiet A. P. Møllers præmie gik til Simon Iver Munk Larsen. Præmien gives for han opførsel, flid, ordenssans og forhold til kammeraterne.

Sekretariatschef hos Maskinmestrenes Forening, Kaare Lund Nielsen, uddelte præmier til Mathias Laulund Jørgensen, Heine Madsen, Mads Thirup Nielsen og Thomas Green Jakobsen.

MARTEC Maskinmesterklub uddelte pengegave til Casper Lykke Olsen.

Martime Network Frederikshavn gav en pris for bedste projekt på maskinteknisk afdeling. Projektet udarbejdes i forbindelse med det maskintekniske forløb, som alle med en studentereksamen skal gennemføre i uddannelsens begyndelse. Prisen på 5.000 kroner blev uddelt af Christina Ørskov, CEO Orskov Yard A/S, og formand for Maritime Network Frederikshavns bestyrelse. Prisen gik velfortjent til Casper Søvang Schrøder, Jacob Lindgaard, René Poulsen, Søren Støjko Jensen.

De studerende har udviklet en motorcykellift, som løser udfordringer oplevet på værksteder, hvor de nye motorcykler er bredere og derfor ikke kan stå på en almindelig lift. Liften kan løftes 30 cm ekstra end eksisterende lifte. Den er lavet til at kunne graves ned, og sidst men ikke mindst kan den bageste del af liften adskilles, således det bliver lettere at skifte baghjul.

Vejleder for gruppen, Martin Tesche Sørensen, udtaler:

- Gruppen er blevet udvalgt på baggrund af den håndværksmæssige kvalitet af projektet, som strækker ud over det, som kan forventes af studerende på dette niveau. Projektet er blevet bakket op af en rapport samt teknisk dokumentation, som var i en klasse for sig.

Alle fire studerende er klar til at starte på uddannelsens teoretiske del i august 2019.

Følgende modtog deres bevis fra MARTEC som maskinmester for at have gennemført professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift - Bachelor of Technology Management and Marine Engineering:

Frederik Agesen
Toke Korup Andersen
Hussein Awad
Jeppe Hjortshøj Bach
Rasmus Gyde Brigler
Andreas Bjerring Brøndum
Dennis Christensen
Janus Frøkjær
Rasmus Elkjær Gajhede
Ryan Ydse Prehn Hansen
Emil Bering Hesselholt
Thomas Green Jakobsen
Chris Vittrup Jensen
Kasper Jensen
Nick Neistskov Johansen
Kasper Johnsen
Mathias Laulund Jørgensen
Mads Knudsen
Martin Høgsted Knudsen
Simon Iver Munk Larsen
Lasse Rye Laursen
Steffen Aggerholm Laustsen
Anders Lund
Jonas Lyngby
Heine Madsen
Rasmus Andreasen Madsen
Andries Michel Meesters
Christopher Heidenheim Mentz
Jonas Brøndum Mortensen
Tommy Antonsen Mott
Emil Wahlstrøm Mürer
Nicklas Hayes Møller
Henrik Nielsen
Mads Thirup Nielsen
Mikkel Godthaab Nielsen
Rasmus Lundholm Olesen
Casper Lykke Olsen
Heine Engedal Pedersen
René Vixø Pedersen
Jeppe Møller Peters
Marc Piet Poulsen
Frank Skovbjerg
Christian Toft
Christopher Trudslev
Jesper Villadsen
Simon Svendsen Vissing

 

BillederTilføj billede


FOTO: MARTEC

FOTO: MARTEC

FOTO: MARTEC

FOTO: MARTEC

FOTO: MARTEC

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close