Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.02.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Kursus: Bliv biavler og bliv mere selvforsynende

Knivholt Biavlerforening holder begynderkursus i biavl, og har du en biavler i maven, er der endnu ledige pladser på kurset.
Med biavl kan du både gøre livet lidt sødere og blive mere selvforsynende. Du kan nu selv prøve kræfter med biavl, når Knivholt Bilaug/Biavlerforening tirsdag 12. februar starter begynderkursus.

 

Bierne laver ikke alene honning, de bestøver også frugttræerne, og dermed kan man på en og samme tid producere mere frugt og lave sin egen honning, hvis man bliver biavler. Dermed kan man i en almindelig have blive endnu mere selvforsynende.

I husholdningen kan honning fuldstændig erstatte sukker, og samtidig skal der bruges mindre mængder honning for at opnå samme sødeværdi som sukker. Vil man være selvforsynende med honning, skal der ikke så meget til, da en enkelt bifamilie kan give 30-50 kilo honning på et år.

Landet over starter der i disse dage begynderkurser i biavl. Knivholt Biavlerforening holder også begynderkursus i biavl, og har du en biavler i maven, er der endnu ledige pladser på kurset.

- Vores begynderkursus består af en teoridel, hvor kursisterne får et solidt indblik i, hvad en bifamilie er, og hvilken betydning den har for bestøvningen. Og så lærer du naturligvis alt om, hvordan du passer en bifamilie og høster honning. Den praktiske undervisning i biavl lærer du i skolebigården, som er det sted, hvor foreningen har opstillet nogle bistader. Her vil kursisterne hen over sommeren lærer at passe en bifamilie i praksis. Efter endt kursus er kursisterne klar til at anskaffe sig deres egen bifamilie og lave deres helt egen honning, siger Helle Kjærgaard, kasserer for Knivholt Bilaug/Biavlerforening.

I de seneste 10 år er antallet af biavlere steget. Det er ifølge Helle Kjærgaard meget forståeligt:

- Biavl er en utrolig spændende og givende fritidsbeskæftigelse. Når du først står med hovedet nede i en bifamilie, så kan jeg garantere dig, at du glemmer alt om tid og sted. Du bliver simpelthen fuldstændig opslugt af det fantastiske liv i bifamilien. Det er erfarne instruktører, som står for undervisningen, og de brænder for at få lov til at fortælle om biernes spændende liv. Vi har et fantastisk sammenhold i foreningen, og der er naturligvis altid tid til kaffe og kage og en snak med de andre biavlere i foreningen.

Det koster 500 kroner at deltage på begynderkurset, og prisen dækker foruden undervisningen medlemskab af Knivholt Biavlerforeningen resten af året.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close