Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.03.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

VEB jagter en plads i klubbens første DM-finale

Beiwen Zhang er første VEB-spiller i aktion i aften i Greve, og amerikaneren skulle gerne bringe VEB foran med 1-0.
Drømmen er en plads i DM-finalen for første gang i klubbens historie, men mindre kan også gøre det, når Vendsyssel Elite Badminton i aften spiller semifinale ude mod Greve.

 

- Det vigtigste er, at vi leverer maksimum, og alle spillere kan se hinanden i øjnene bagefter. Så kan jeg godt leve med et 2-4-nederlag, siger VEB-træner Allan Kolbro Nielsen.

Greve vandt overraskende grundspillet og var oversidder i kvartfinalerne, hvor VEB for øjnene af 750 tilskuere i Arena Nord besejrede AB Aarhus. Greve valgte VEB som modstander i semifinalerne, hvilket virker logisk med tanke på, at Greve vandt 5-1 over VEB i grundspillet.

- Det er vores ringeste indsats i sæsonen. Vi faldt ned i et hul bare to dage efter vores flotte sejr over Skovshoved, husker Allan Kolbro Nielsen.

På papiret ligner semifinalen et tæt opgør, men det gjorde opgøret i grundspillet også.

- Her fik vi en røvfuld, og vi bliver bare nødt til at konstatere, at Greve Idræts Center er et svært sted at spille. Det er ikke ligefrem en hal, hvor udeholdet føler sig velkommen. De kører en anden stil, end vi er vant til i de andre haller, lyder det fra VEB-træneren.

Kampen i grundspillet i Greve gør dog, at alle VEB-spillerne ved, hvad der venter dem tirsdag aften.

- Vi er mentalt bedre forberedt, og denne gang ved vi også, at der er flere biler med VEB-fans, som tager turen fra bladt andet Skagen og Frederikshavn til Greve for at støtte holdet. Det er vi glade for, siger Allan Kolbro Nielsen.

Kamprækkefølge i Greve:
Damesingle:

Michelle Skødstrup – Beiwen Zhang

Mixeddouble:
Ditte Søby/Anders Kristiansen – Cheryl Seinen/Jacco Arends

2. herresingle:
Kalle Koljonen – Raul Must

Herredouble:
David Daugaard/Mathias Christiansen – Robin Tabeling/Zvonimir Durkinjak

Damedouble:
Amalie Magelund/Rikke Søby – Clara Nistad/Yao Lei

1. herresingle:

Dey Subhankar – Victor Svendsen

 

BillederTilføj billede


FOTO: VEB

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close