Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.05.2019 | Af: Michael Frederiksen

Vendsyssel-spiller stopper et år før kontraktudløb

Natascha Wollesen har været nødt til at give Vendsyssel Håndbold en økonomisk kompensation. Foto: Kim Thomsen
Vendsyssel Håndbold siger farvel til playmakeren Natascha Wollesen et år før kontraktudløb. Hun var med 69 mål den næstmest scorende Vendsyssel-spiller i sæsonen.

 

Forventningerne var store, da Natascha Wollesen for et år siden skiftede fra TMS Ringsted til Vendsyssel Håndbold. Det begyndte også fint for playmakeren, men som sæsonen skred frem, blev det til mindre og mindre spilletid på 1. divisionsholdet.

- Hun har haft et ønske om at komme ud af sin kontrakt, som oprindelig havde udløb til sommeren 2020. Vi har i en periode forhandlet dette, da det kom på et for os ubelejligt tidspunkt, siger direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold.

Forhandlingerne er endt i, at Natascha Wollesen stopper i klubben.

- Der er lavet en aftale indeholdende nogle klausuler samt en økonomisk kompensation til Vendsyssel Håndbold, oplyser Jan Hansen.

Han afslørede for nogle dage siden, at Vendsyssel har skrevet kontrakt med en ny spiller, men indtil videre holder klubben kortene tæt ind til kroppen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kim Thomsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close