Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.05.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Spansk spurv set for første gang i Danmark

Spansk spurv er 15 centimeter lang og ligner en hel del en gråspurv. Foto: Leif Jensen
For første gang nogensinde er en spansk spurv i dag set i Danmark. Fuglen, blev fotograferet ved Nedre Mosevej nord for Skagen by kl. 08.22.


 

- Fuglen var synlig i 20 minutter og er siden eftersøgt forgæves af cirka 40 birdere. Der er kørt flere fra København for at se den, men måske er de vendt om, fordi den ikke er genfundet, siger ornitolog Rolf Christensen, Grenen Fuglestation.

Spansk spurv er 15 centimeter lang og ligner en hel del en gråspurv. Hannen af spansk spurv, som sås i dag, er dog sortstribet på hele undersiden med brun overside på hovedet - vores gråspurv han har grå isse. Ryggen er sort med lyse striber.

Spansk spurv findes i store dele af Sydeuropa, inklusiv Spanien, Balkan og Tyrkiet.

- Fuglen i Skagen er således fløjet godt 2000 kilometer mod nord til Danmark, men det er også muligt, at den er kommet til Danmark ombord på et skib, udtaler Rolf Christensen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Leif Jensen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close