18.02.2010 | Af: Kanal Frederikshavn
Amin efter show i Fr.havn: - De var lige ved at grine
Den populære komiker afsluttede med at give autografer, og mange tog også billeder efter showet. |
280 mennesker hyggede sig onsdag aften i Det Musiske Hus sammen med komikeren Amin Jensen, som indfriede de store forventninger til showet "Fyrre, Fit og Fattig".
Publikum kom fra nær og fjern, og aldersmæssigt var der stor forskel, når man kiggede rundt i salen.
Showet kom vidt omkring, men børnene havde en markant plads i showet, som publikum til sidst fik mulighed for at anmelde via mobil. Dommen gjorde Amin Jensen i godt humør, for der blev uddelt fem stjerner.
Den populære komiker afsluttede med at give autografer, og mange tog også billeder efter showet. Om aftenen i Frederikshavn skriver Amin Jensen - med et glimt i øjet - på Facebook:
- Frederikshavn morede sig så meget. De var lige ved at grine - he he. Dejlig aften.
Inden Amin Jensen gik på, varmede Michael Staun publikum op med 20 minutters musikalsk stand-up. Staun kom på scenen igen til sidst, hvor han sammen med Amin lavede en guitar mundharpe/mund blues duel, inden Amin som ekstranummer sang "O Sole Mio" som opera.
|
|
| Læst: |
1076 gang(e)
|
| Bedøm: |

Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
|
|
|
|
|
|
<- Tilbage
|
ingen nyheder i denne liste
|
|