Gør Kanal Frederikshavn til min startside
26.01.2010 | Af: Frederikshavn Teaterforening

Musical i Det Musiske Hus tæt på at være udsolgt

Von Scholten er en musical, der emmer af Caribien. Den er hed, varm og eksotisk, fuld af forførende rytmer og iørefaldende sange.

Der er kun få billetter tilbage til musicalen Van Scholten, som lørdag 6. februar kl. 19.30 opføres i Det Musiske Hus i Frederikhavn.

Den nye danske musical bringer publikum tilbage til 1848. Hele Guldalder-Danmark sidder i Det Kgl. Teater for at fejre teatrets 100 års jubilæum, og imens står Von Scholten som dansk Generalguvernør i en krigslignende situation med slavernes oprør i Dansk Vestindien. Von Scholten er splittet mellem sin loyalitet overfor konge, kone og fædreland og sin erotiske besættelse af mulatten Anna Heegaard og hendes krav om slavernes frigivelse.

Han går enegang i sin kamp for slavernes rettigheder, trodser kongen og fædrelandets holdninger og sætter slaverne fri. Von Scholten fortæller sidste del af historien om det danske koloniriges sammenbrud. Det er historien om slavernes frigivelse, om kampen mellem sorte og hvide, om magtglæde, idealisme, storhed og fald – og ikke mindst om lidenskabelig kærlighed fortalt gennem musik, sang og et stort ensemble af hvide og sorte skuespillere og dansere – og med en billedscenografi, der tager os med til det gamle Vestindien.

Von Scholten er en musical, der emmer af Caribien; den er hed, varm og eksotisk, fuld af forførende rytmer og iørefaldende sange. Det er en dramatisk fortælling om en periode i vores historie, som vi både kan væmmes ved og glædes over.

Var Peter Von Scholten en frihedens helt eller en fej kujon, der frygtede for oprør og ikke turde andet end at give slaverne fri? Eller var han i virkeligheden med til at starte en udvikling, der skal gøre sorte og hvide ligeværdige – ja måske var han ligefrem med til at bane vejen for en sort præsident i USA?
Produceret af Folketeatret.

Medvirkende: Von Scholten: Anders Gjellerup Koch, Anna Heegaard: Nicoline Siff Møller, Kristian Boland, Lisbeth Kjærulff, Donald Andersen, David Owe, Carl Christian Rasmussen, m.fl. I alt op til 20 medvirkende.

Instrueret af Waage Sandø.Scenografi af Søren Glad. Musik af komponister og forfattere Lasse Aagaard, Thomas Høg og Sune Svanekier. Kapelmester Stig Christensen med et 4-7 mands orkester.

Læs mere på www.folketeatret.dk.


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 235 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Arrangementer i Det Musiske Hus

ingen nyheder i denne liste

Flere nyheder





Indlæser nyheder