04.05.2012 | Af: Laila Dam
Voksenkor-koncert på torsdag i Det Musiske Hus
23132
Der er fri entre til koncerten. |
Torsdag 10. maj mødes fem af Musikskolens voksenkor for at give koncert i Det Musiske Hus. På dagen deltager kor fra både Skagen, Sæby og Frederikshavn.
Fra Skagen deltager Klitkoret samt damekoret Kun for sjov. Fra Sæby deltager MAS-koret og fra Frederikshavn deltager Fladstrandkoret samt Blue Note Choir. I alt vil der være omkring 230 glade korsangere, som ser frem til at synge for publikum.
Korene vil hver især synge et par numre og afslutningsvis vil alle fem kor synge sammen. Koncerten begynder klokken 19.30, hvor alle er velkomne.
Der er fri entre til koncerten.