100-års ridestævne i weekenden på Lerbæk
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.04.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

100-års ridestævne i weekenden på Lerbæk

Det er samtidig vintersæsonens sidste indendørs stævne på Lerbæk.
Sportsrideklubben Lerbæk er i weekenden vært for et distriktsstævne, som er en del af Dansk Ride Forbunds 100 års jubilæumsturnering. Der er dressurklasser for hest og pony fra fredag eftermiddag til søndag aften.

 

For at markere sit jubilæum har rideforbundet en særlig klubturnering, hvor rytterne kan hente point og rosetter ved forskellige stævner rundt omkring i landet. Ved stævnet på Lerbæk i weekenden gælder det tre klasser.

Alle, der får over 60 procent i de tre klasser, modtager en guldroset fra Dansk Ride Forbund, uanset deres placering i klassen. Samtidig samler vinderne point til en landsdækkende konkurrence mellem alle klubber under Dansk Ride Forbund.

Det er samtidig vinterens sidste indendørs stævne på Lerbæk. 1. maj begynder udendørssæsonen, og her har klubben også et tætpakket program.

Der er fri adgang i stævnehallen for alle hesteinteresserede og mulighed for en varm kop kaffe med hjemmebag i cafeteriet.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kappel Foto

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close