Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.08.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

13-årig golfspiller vinder DM-guld for piger

Puk Lyng Thomsen, som her ses i midten, da hun vandt klubmesterskabet for juniorer i Frederikshavn, vandt i semifinalerne over DM-favoritten.

Kun 13-årige Puk Lyng Thomsen fra Frederikshavn Golf Klub vandt i dag i Struer overraskende DM-guld for piger (op til 18 år).

 

Dermed blev Puk Lyng Thomsen den næste i rækken af talentfulde golfspillere fra Frederikshavn, som strøg helt til tops ved et nationalt eller internationalt mesterskab. Tidligere har Daisy Nielsen vundet DM og Lucas Bjerregaard EM.

Julie Finne-Ipsen fra Hjortespring Golfklub vandt kvalifikationen til pigernes DM og var favorit til at vinde titlen, som hun også gjorde det i 2008. Men Puk Lyng Thomsen, som "kun" blev nr. 12 i kvalifikationen, hvorfra de 16 gik videre til de afgørende knald eller fald kampe (hulspil), besejrede torsdag formiddag DM-favoritten med 3/2.

I finalen torsdag eftermiddag mødte frederikshavneren endnu en sjællænder, Malene Krølbøll fra Hedeland Golf Klub, og her vandt Puk Lyng Thomsen med 2/1.

Puk Lyng Thomsen var den eneste deltager fra Frederikshavn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Hans Z. Boesen, Frederikshavn 04-08-11 20:19:
Super flot præstation af endnu et stort talent i Frederikshavn Golf Klub.

Stort TILLYKKE til Puk...!!!

Endnu en gang er golfklubben sat på Danmarkskortet...!!!

Så kan flagalle´en igen sættes op og festliggøre et Danmarksmesterskab
til Frederikshavn Golf Klub.

Endnu en gang et STORT TILLYKKE til Puk.

Hans Z. Boesen

Informationer til denne nyhed

Læst: 956 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder