Gå til hoved-indhold
24. august 2009 - kl. 00.08

13-årige Daniel vandt Søren Kjeldsens match

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Daniel Hollen Nielsen (t.v.) sammen med Søren Kjeldsen (i midten) under præmieoverrækkelsen i Brønderslev.
Af: Kanal Frederikshavn

13-årige Daniel Hollen Nielsen, Frederikshavn Golf Klub, blev i weekenden en stor oplevelse rigere. Han deltog i Søren Kjeldsen Junior Challenge i Brønderslev, hvor han ikke alene mødte Danmarks i øjeblikket bedste golfspiller. Daniel vandt også matchen, som afsluttede arrangementet.

 

Søren Kjeldsen, der er nr. 32 på verdensranglisten, inviterer én gang om året en række nordjyske golftalenter til sin barndomsklub i Brønderslev. Søren Kjeldsen Junior Challenge er arrangementets officielle navn.

Her giver Søren Kjeldsen naturligvis prøver på sin kunnen, og dagen afsluttes med en turnering, hvor alle de dygtige juniorer deltager. Turneringen blev denne gang vundet af Daniel Hollen Nielsen, som med en runde kun tre slag over par var hele seks slag foran nr. to.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...