Gå til hoved-indhold
02. august 2012 - kl. 23.08

15 individuelle piger hjem fra Sverige som ét hold

  • 1 af 5
    FOTO: Privat
  • 2 af 5
    FOTO: Privat
  • 3 af 5
    FOTO: Privat
  • 4 af 5
    FOTO: Privat
  • 5 af 5
    Torsdag var hjemrejsedag efter nogle vellykkede dage i Sverige.
Af: Kanal Frederikshavn

Sidste afsnit fra Vendsyssel Håndbolds træningsforberedelser i Sverige: I dag var det tid til hjemrejse. Vi stod op til endnu en dag med godt vejr, men også en dag, hvor vi skulle hjem. Hjem til et bad, vores senge og for nogle en kæreste eller andet, der ventede.

Dagen startede med morgenmad i huset og på terrassen kl. 08.30. I forbindelse med morgenmaden var det også tid til at smøre en madpakke til hjemturen, så der var travlhed i køkkenet.

Efter madpakke og morgenmad var det tid til at pakke sammen og rydde op. Pigerne ordnede lejren og eget bagage, mens vi andre gjorde rent i huset, således at vi kunne efterlade huset og området i pæn stand. Så der blev svunget med kost og spand. Efterhånden som folk blev færdige, var der lidt ventetid, inden turen gik mod Göteborg, hvor vi skulle med færgen kl. 16.00.

Med alle ombord på færgen var det tid til at sige farvel til Sverige for denne gang. Vi håber, det bliver til et gensyn senere. Med ankomst i Frederikshavn kl. 19.15 var første aflevering ved Arena Nord, herefter en tur til Aalborg for at få de sidste afleveret.

Formålet med turen var, at 15 individuelle piger tog afsted og hjem kom ét hold. Vi føler, at det er lykkedes, samtidig har alle lært meget om hinanden og sig selv både i teori og i praktik. Det har været en rigtig god tur, som vi er overbeviste om, er med til at give et godt fundament for den kommende sæson. Stor tak til alle, der var med for at gøre denne tur til et godt og varigt minde.

Der skal herfra lyde tak til Nova Biler for lån af biler, en tak til SuperBest Østervrå og SPAR Øster Brønderslev for hjælp til madvarer, og tak til Svend Aage Christiansen for lån af værktøj. En kæmpe tak til Aabo Sørensen for lån af hytte og område i Sverige.

Team Platz lavede et program, der udfordrede, var lærerigt og brugbart. Det er ikke sidste gang, stor tak for dette.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...