Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.03.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

15 spilledages karantæne til WH- og Esbjerg-spillere

Der er bagt op til morgendagens brag mellem White Hawks og Esbjerg.
Der er uddelt hele 15 dages karantæne i kvartfinaleserien mellem White Hawks og Esbjerg.

 

Frederikshavn må undvære Mathias Mølgaard de næste tre kampe, efter han gik hårdt i ryggen på Anders Krogsgaard, som uheldigvis blev så skadet, at han ikke kunne spille færdigt i tirsdagens kamp.

Det ville Christian Wejse hævne med en alt for voldsom aktion imod hoved/halsregionen imod Mølgaard - otte dages karantæne til Wejse, som dermed har spillet færdigt i denne serie.

Tidligere lavede Niklas Andersen fra Esbjerg en så voldsom aktion, også imod Mølgaard, at det nu har resulteret i fire dage i skammekrogen. Niklas Andersen har dermed også spillet færdig i denne serie.

Mathias Mølgaard kan altså komme i spil til en eventuel syvende og afgørende kamp mellem de to mandskaber, mens de to vestjyder først kan spille igen, hvis Esbjerg kvalificerer sig til semifinalen. Ellers må de vente og afsone til næste sæson.

Nu er der ikke kun fokus på Tadeas Galansky, om han bliver klar eller hvor klar er han imorgen? Men også disse benhårde straffe.

Kanal Frederikshavn skrev i tirsdags, at spillerne fik lov til alt for meget i første periode, og det udviklede sig desværre i anden periode, hvor alle disse hændelser fandt sted.


Mon ikke der bliver sat ekstra fokus på disciplinen hos både Jari Pasanen og Mark Pederson, mens der må forventes et rutineret dommerpar, som skal forsøge at "tæmme" de to hold fra første fløjt.

Der er kampstart i Esbjerg fredag aften kl. 19.30.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Foto: iShoot.dk

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close