Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.08.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

15 trofaste ishockeyfans rejser med WH til Sverige

Mike Grey og co. får opbakning fra 15 frederikshavnerfans på turen til Sverige.

15 White Hawks-supportere fra fanklubben White Hawks' Hvide Hær rejser med til Sverige og støtter byens lokale ishockeyhelte, som fredag, lørdag og søndag spiller tre træningskampe i Nybro - godt 300 kilometers kørsel sydøst for Göteborg.

 

Frederikshavn White Hawks deltager i træningsturneringen Stena Cup Nybro, hvor modstanderne bliver tre stærke hold fra den svenske 1. division. Ifølge White Hawks' hjemmeside er der tale om hold, som alle vil spille med i kampen om oprykningen til Sveriges næstbedste række.

White Hawks indleder turneringen i aften kl. 19.30 mod Karlskrona, der i den seneste sæson var uhyre tæt på avancement til Hockeyallsvenskan, men da slutspillet var færdigspillet, manglede man et enkelt point.

Lørdag kl. 16.00 gælder det Kristianstad Wild Kings, og allerede søndag kl. 11.00 prøver White Hawks kræfter med værterne fra Nybro Vikings.

Karlskrona og Kristianstad tyvstartede på turneringen onsdag aften, her vandt Kristianstad 5-4 efter forlænget spilletid og straffeslag.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1035 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
21-08 - Hele seks White Hawks-spillere send...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder