Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.09.2019 | Af: Michael Frederiksen

16-årig dreng stoppet på alt for hurtig knallert

En alt for hurtig knallert på Læsø, biltyveri i Sæby, indbrud i et værksted i Frederikshavn og designtyveri i Gl. Skagen. Sådan lyder fire af sagerne fra politiets døgnrapport.

 

Der bliver stoppet ulovlige knallerter næsten hver dag i Nordjylland, men det hører til sjældenhederne, at politiet stopper en knallert på Læsø, som kan køre 77 km/t.

Det skete lørdag middag. Politiet stoppede en 16-årig dreng fra Læsø i Vesterø. Knallerten blev målt på et rullefelt, og testen viste, at knallerten kunne køre 77 km/t. Den 16-årige havde ikke knallert-kørekort.

Fra onsdag til fredag er der stjålet en Ford Mondeo på Solsbækvej i Sæby. Den har registreringsnummeret FB 50 963. Der er tale om en sort stationcar fra 2009.

Biltyven fandt bilnøglerne i en jakkelomme i en opgang med fri adgang.

Fra et værksted i Kunstskoven på Brønderslevvej i Frederikshavn er der stjålet en rundsav, flere skruetvinger og en tykkelseshøvl. Dette indbrud skete i perioden fra torsdag 29. august til torsdag 5. september. Tyvene kom ind i værkstedet ved at afliste et vindue.

Fra et sommerhus på Vesterhede i Gl. Skagen er der stjålet en sort Arne Jacobsen-gulvstol. Tyvene kom ind i huset ved at opbryde en terrassedør. Dette indbrud fandt sted fra torsdag kl. 7.00 til fredag kl. 16.00.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close