Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.02.2023 | Af: Martin Nielsen

17-årig fik comeback i målet, da FfI slog Hjørring

FfI Håndbolds førstehold tog endnu en sejr i søndagens opgør i 3. division mod Hjørring Håndbold. FfI, som gav comeback til den blot 17-årige keeper Laura Tronderup Nielsen, vandt 27-23 i Hjørring.

 

Det var længe siden, at FfI'erne senest havde været i kamp. Det kunne godt mærkes i samspillet på banen, og Hjørring Håndbolds mandsopdækning gennem det meste af kampen gav også lidt udfordringer, men fik FfI dog stille og roligt det hele til at flyde,som kampen skred frem. 

Forsvaret kæmper med tingene i første halvleg, men var tilbage i sin vanlige fysisk dominerende stil i anden halvleg.

En fantastisk kamp af FfI Håndbolds tilbagevendte keeper Laura Tronderup Nielsen, som først fylder 18 år til oktober. Hun var kampafgørende med mange redninger på straffekast.

Camilla Jessen og Nikoline Thomsen, som lige er skiftet til FfI fra Sæby HK, indtog også banen med fine mål og mange gode aktioner. Der var også et par afbrændere, men sigtekornet skulle lige finjusteres efter et stykke tid udenfor banen.

Sejren var vigtig i kampen om oprykning til 2. division, hvor FfI i skrivende stund ligger på andenpladsen i 3. division.

Næste kamp er mandag 6. februar kl. 18.30 mod Aalborg HK 2 i Idrætshallen i Arena Nord.

 

BillederTilføj billede


FOTO: FfI

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close