Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

18-årig matchvinder: Nu går vi efter DM-guldet

White Hawks har vendt 0-2 til 3-2 i kvartfinaleserien mod Rødovre.

Uden skadede Morten Lie og Mike Grey erobrede Frederikshavn White Hawks tirsdag aften sin tredje sejr på stribe i kvartfinaleserien mod Rødovre. Hjemme i Scanel Hockey Arena vandt høgene med 3-2 efter forlænget spilletid. White Hawks er dermed foran med 3-2 i kampe.

 

18-årige Morten Smedegaard blev matchvinder, da han scorede 19 minutter inde i den forlængede spilletid. Den 197 centimeter høje forward, som gerne vil være ingeniør, huggede resolut til en løs puck - og til sin store glæde udløste den et jubelbrøl blandt de næsten 1.800 tilskuere.

- Det er det største, jeg har prøvet som ishockeyspiller. Nu tror jeg på, at vi kan gå hele vejen til finalen og vinde DM-guldet, lød det meget optimistisk fra Morten Smedegaard.

Christian Nordentoft, som har ramt topformen i slutspillet, bragte - assisteret af Morten Smedegaard - White Hawks foran 1-0 i midten af første periode. Den blev domineret af hjemmeholdet, som vandt skudstatistikken 16-9.

- Første periode var vores, men ellers bar kampen præg af, at begge hold var trætte. I fjerde periode var vi dog bedst og ville mest, mente White Hawks' træner, Henrik Christiansen.

I første halvldel af anden periode vendte billedet. Rødovre pressede, men formåede ikke at udnytte to overtalssitutationer - skabt af udvisninger til Thomas Reinert og Rasmus Christiansen. Sidstnævnte øgede i stedet til 2-0 - syv sekunder efter, at han kom ind fra straffeboksen. Det var blot Rasmus Christiansens andet mål i denne sæson. Christian Nordentoft assisterede.

Publikums jubel forstummede dog hurtigt, for to minutter senere reducerede Martin Arup til 1-2. Herefter var det igen White Hawks, som svingede dirigentstokken i resten af perioden, hvor Rødovre også blev ramt af et par udvisninger. Det lykkedes dog ikke at score yderligere.

Rødovre udlignede i begyndelsen af tredje periode. Der findes ikke selvmål i ishockey, men det var altså et selvmål. Der var ingen Rødovre-spillere i nærheden bag ved målet, da Mads Bech Christensen skulle sende pucken fremad. Uheldigvis ramte han holdkammeraten Jesper Jensens skøjte, og herfra strøg pucken forbi Frederik Andersen og i mål.

- Det er sker en gang ud af en million, og det var altså lige i aften, smilte Mads Bech Christensen og sendte en venlig hilsen til matchvinder Morten Smedegaard.

Heller ikke Rødovre var i stærkeste opstilling. Backen Kasper Pedersen sad udenfor med en skade, og forwarden Jannik Karvinen afsonede karantæne.

Frederikshavn kan nu sikre sig en plads i DM-semifinalerne med en sejr torsdag aften i Rødovre. Kampen sendes direkte på TV2Sport fra kl. 18.30. Lykkes det ikke, skal det hele afgøres lørdag aften i Scanel Hockey Arena. Det vil i givet fald være tredje år i træk, at kvartfinaleserien mellem de to klubber afgøres i syvende kamp.


 


BillederTilføj billede


FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Aage Gøgsig, Frederikshavn 16-03-10 23:42:
Kære White Hawks.
Afgør det nu bare i Rødovre på torsdag.! Så kan alle komme og støtte FC Outlaws Floorball i en afgørende kvartfinale mod Hvidovre lørdag aften i Idrætshallen..!!

Informationer til denne nyhed

Læst: 2846 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 34 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
18-03 - Spektakulært selvmål af landsholdsb...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder