Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.09.2019 | Af: Michael Frederiksen

19-årig med eget firma: Fotograf Cecilie Madsen

Cecilie Madsen: - Jeg håber virkelig, at jeg laver det samme om 10 år. Jeg kan ikke forestille mig at lave andet.
I en alder af kun 19 år har frederikshavneren Cecilie Madsen åbnet sin egen virksomhed: Fotograf Cecilie Madsen.

 

Hun har valgt ikke at have et studie, så hun tager alle billeder ude i naturen eller hjemme hos sine kunder.

- Jeg går meget op i det naturlige og feminine i mine billeder, og det giver et flot udtryk, uanset om det er sommer, efterår, vinter eller forår, siger Cecilie Madsen.

Hun færdiggjorde 10. klasse i 2018, og det var aldrig et tema at begynde i gymnasiet. I stedet for hjalp hun sin mor og søster, som er dagplejemødre, men nu satser hun helhjertet på en tilværelse som selvlært fotograf.

Hun købte sin første Canon-kamera, da hun var blevet konfirmeret. Hun anede intet om det, men læste sig frem. Modellen var den samme, da hun sidste år købte et nyt kamera.

- Jeg elsker at være fotograf. Det er dejligt at komme ud at snakke med mennesker og gøre folk glade. Jeg håber virkelig, at jeg laver det samme om 10 år. Jeg kan ikke forestille mig at lave andet, smiler Cecilie Madsen.

Siden 1. september har hun satset 100 procent på sin nye virksomhed, og det fortsætter hun med, selv om hun i første halvår 2020 tager grundforløbet som fotograf på Medieskolerne i Viborg.

Portrætbilleder af børn, konfirmander og studenter samt bryllupsbilleder er indtil videre de opgaver, som fylder mest i Cecilie Madsens ordrebog.

- Det er spændende og hyggeligt at være fotograf til et bryllup. Min hobby er blevet mit arbejde. Den får fuld skrue nu, og så må vi se, hvad det kan blive til, siger Cecilie Madsen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Cecilie Madsen

FOTO: Cecilie Madsen

FOTO: Cecilie Madsen

FOTO: Cecilie Madsen

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close