17. marts 2014 - kl. 18.03
20-årig fundet død på nedlagte Volstrup Skole
20-årige Mathias Pedersen fra Frederikshavn, der har været væk siden onsdag 12. marts, er blevet fundet død.
- Han blev fundet af en hundepatrulje, efter at den unge mands bil var blevet spottet ved den nedlagte Volstrup Skole, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen til Nordjyske Medier.
Ifølge politiet er der ingen tegn på, at det skulle være sket en forbrydelse.
Mathias Pedersen mødte onsdag morgen kl. 6.45 på sit arbejde på Hjørring Kaserne, men kørte hurtigt igen i sin bil - uden at give sine kolleger besked. Allerede i sidste uge blev han efterlyst på Facebook, og tidligere i dag blev han efterlyst af Nordjyllands Politi.





































