Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.05.2022 | Af: Michael Frederiksen

20-årig narkopusher anholdt på gaden i Skagen

Politiet fortsætter "fangsten" af narkopushere. I aftes lykkedes det at anholde en mere i Skagen.

 

En patrulje stoppede onsdag aften en 20-årig mand på gaden i Skagen. Der var tale om en lokal mand, som i forvejen er kendt af politiet.

Manden blev visiteret, og her fandt politiet 113 gram hash, en vægt og små "salgsposer".

Den 20-årige havde endvidere 6.050 kroner i kontanter. Penge, som politiet vurderer stammer fra salg af euforiserende stoffer.

Hash, vægt, poser og penge blev beslaglagt, og manden blev anholdt. Han blev taget med på stationen, hvor han blev løsladt efter endt afhøring.

Den 20-årige skagbo erkender salg af euforiserende stoffer.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close