Gå til hoved-indhold
12. maj 2010 - kl. 14.05

20-årigt talent retur til FfI efter tre år i Holstebro

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Louise Jørgensen har fået hele sin håndboldopdragelse i FfI.
Af: Kanal Frederikshavn

Efter tre sæsoner i Holstebro vender den 20-årige håndboldspiller Louise Jørgensen hjem til FfI, hvor hun bliver en central spiller på FfI's 3. divisionshold, der skal "løfte arven" efter Frederikshavn Fox' konkurs.

Louise har spillet hele sin ungdomstid i FfI, inden hun som 17-årig begyndte på Holstebro Sportscollege. I den netop afsluttede sæson var hun en nøglespiler på klubbens 2. divisionshold, men i forrige sæson var hun en af stamspillerne, der var med til at snuppe oprykningen til Ligaen for snuden af netop Frederikshavn FOX.

- Derfor er det også med meget stor glæde, at vi nu igen kan præsentere Louise i den blå FfI-trøje, siger Per Malmberg, som sammen med Peter Laigaard er ansvarlige for genrejsningen af FfI's dameafdeling.

FfI har allerede lavet en aftale med Mette Kjærsgaard, som forsvarsmæssigt spillede en central rolle hos FOX, indtil hun blev skadet i februar.

- Dernæst forsøger vi at fastholde flere af de stærke spillere fra sidste sæsons 2. divisionshold. Også det ser ud til at lykkedes, bl.a. andet er Christina Larsen og Lene Kragh (med adskillige ligakampe i benene) klar til endnu en sæson. Samtidig får vi en række dygtige ynglingespillere op i seniortruppen. Flere af dem vil vi givet komme til at se på klubbens førstehold, vurderer Per Malmberg.

Det er fortsat uvist, om Lene Thomsen, Lise Kirkegaard og Julie Thomsen trækker i FfI-trøjen efter sommerferien.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...