Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.11.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

20 ekstra pædagogiske fuldtidsstillinger næste år

Anders Brandt Sørensen (A): - Flere hænder tæt på børnene. Pengene skal ikke gå til projekter.
Frederikshavn Kommune styrker næste år dagtilbudsområdet med 20 pædagogiske fuldtidsstillinger. Det sker på baggrund af en styrkelse af normeringen i budgettet med 5,29 millioner kroner.

 

- Jeg er virkelig lykkelig for, at vi har kunnet finde pengene til at løfte 0-6 års området med helt præcist 20 pædagogiske fuldtidsstillinger. Og vi kan med stolthed sige, at det er noget, vi har gjort helt alene i Frederikshavn Kommune uden puljepenge udefra, siger Anders Brandt Sørensen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Der er samlet tilført 7,5 millioner kroner til børneområdet, og de 5,29 millioner kroner går til pædagogstillinger.

- Flere hænder tæt på børnene. Pengene skal ikke gå til projekter. De er ene og alene øremærket til at give flere voksne pr. børn. Det er glædeligt. Vi vil tilbage til kerneopgaven. Pengene er ganske enkelt bedst givet ud, når de fagprofessionelle i institutionerne får mere tid til at være der for det enkelte barn, mener Anders Brandt Sørensen.

Politikerne drøfter sagen i næste uge.

- Det er glædeligt at være med til denne slags budgetvedtagelser. For mig personligt er det, hvad lokalpolitik handler om: At skabe resultater, som kan mærkes af os alle. I den sammenhæng er det vigtigt at takke forligsparterne fra Konservative, SF og DF's Flemming Rasmussen for, at vi er kommet så langt. Det er rigtig godt, at vi står sammen, når forholdene skal forbedres i vores kommune, udtaler Anders Brandt Sørensen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close