Gå til hoved-indhold
01. september 2010 - kl. 03.09

200 deltager i FRH 2.0 - du kan også være aktiv

  • 1 af 1
    FRH 2.0 skal skabe nye kraftfulde netværk som motor for nye oplevelser, nye forretningsområder, nye produkter og nye arbejdspladser.
Af: Kanal Frederikshavn

Torsdag 2. september fra kl. 18.00-21.30 skydes FRH 2.0 i gang med en idé-workshop i Kattegat Siloen. Over 200 mennesker har takket ja tak til at deltage i arrangementet. Er du ikke blandt de udvalgte, kan du alligevel følge med i, hvordan aftenen forløber. Der blogges direkte på http://frh20.wordpress.com, og du har mulighed for at skrive kommentarer. Det samme har de 200 deltagere, da der er trådløst internet.

FRH 2.0 er en proces og et netværksprojekt, der skal skabe ny udvikling i Frederikshavn. Det er handels-, turisme- og erhvervslivet i Frederikshavn, der med kommunen begynder en proces. FRH 2.0 er stedet, hvor parterne sammen skaber fornyelse og udvikling inden for handel, service, kultur samt sports- og eventområdet.

Ideerne skal blive til virkelighed i FRH 2.0. Arbejdshandskerne skal på, og arbejdsgrupper skal efter workshoppen forædle ideerne og skabe en reel fornyelse og udvikling i Frederikshavn. Workshoppen skal føde et idékatalog, der kan arbejdes med i den videre proces.

FRH 2.0 skaber nye kraftfulde netværk som motor for nye oplevelser, nye forretningsområder, nye produkter og nye arbejdspladser. FRH 2.0 får noget til at ske, som ikke ville være sket af sig selv. Vi ved vi kan, vi har gjort det før: Brugt hinanden og skabt ny udvikling.

Workshopmodellen har tidligere været anvendt med succes i Frederikshavn. Da det så mørkest ud efter Danyards lukning, blev der gennemført en idékonference, og rigtig mange af ideerne er siden ført ud i livet og har på flere området sat Frederikshavn på landkortet og skabt ny identitet – og nye arbejdspladser.

Frederikshavn er stadig en stærk by og en dynamisk egn, men vi har fået nogle skud for boven med massefyringer og ugunstig kursudvikling på den svenske krone. Derfor er der brug for nye initiativer, som kan øge turbotrykket, inden vi mister for meget fart.

Se deltagerlisten i den første workshop i FRH 2.0.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...