Frederikshavn White Hawks er en af flere eliteklubber, som i 2011 må indstille sig på færre kommunale sponsorindtægter.
Elitesportsklubberne i Frederikshavn Kommune skal fra 2011 indstille sig på mindre sponsoraftaler med Frederikshavn Kommune. Det oplyser borgmester Lars Møller efter onsdagens møde i Økonomiudvalget.
- Vores sponsorpolitik skal op til revision, men det ligger í kortene, at vi ikke vil bruge så mange penge på dette område. Det siger næsten sig selv, når man tænker på kommunens økonomiske situation, udtaler Lars Møller.
I 2010 har Frederikshavn Kommune afsat 1.345.000 kr. til sponsoraftaler med elitesportsklubberne.
Kunne man forestille sig, at I dropper alle aftaler i 2011?
- Alt kan ske, når vi skal i gang med forhandlingerne, men personligt synes jeg, vi skal blive ved med at hjælpe - bare i et mindre omfang, siger Lars Møller.
Økonomiudvalget behandlede tre ansøgninger om sponsoraftaler på mødet i går. FfI's nyoprykkede 1. divisionshold i håndbold for herrer får 40.000 kr., mens floorballholdet FC Millionaires fra Kvissel-Ravnshøj IF, der er rykket op i Ligaen, får 20.000 kr.
Til gengæld afviste udvalget en ansøgning på 15-20.000 kr. fra Skagen IK. Klubben har i sommerens løb haft besøg af fodboldlandsholdet, OB's superligahold i fodbold og afviklet Skaw Cup. De tre ting gav Skagen og dermed kommunen fin omtale i medierne, men ansøgningen blev ikke imødekommet, idet udvalget skønnede, at der ikke var tale om sponsorstøtte til eliteidræt eller markedsføringstilskud til events.
Jeg har selv flere steder skrevet, at det ikke er nemt at finde besparelser nogen steder, for ingen vil undvære og sådan er det!
Eliten må så også holde for, men må indrømme, at 1,3 mio i sponsor kr til en kommune med 62000 indbyggere kan da ikke være det der redder ret meget ud af et budget på 3 mia og vel 210 mio til kultur i kommunen og der er ikke meget i vores område der bliver eksponeret bedre end f.eks ishockey på div. tv stationer, så det er da billig reklame.
Jeg håber ikke det er meget man vil skære her, for der er da næsten intet at skære....og hvor mange deler de 1,3 mio, det er så små tal at Lars Møller må kunne holde de besparelser på et minimum, men hvor meget elite er der i Dybvad..;-);-)
Informationer til denne nyhed
Læst:
744 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme