Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

21. april: Hubertus-løb på Knivholt - men uden hest

Vand, mudder, skov og forhindringer bliver en vigtig del af arrangementet lørdag 21. april.

Sportmaster Frederikshavn er klar med en interessant nyskabelse: Lørdag 21. april kl. 14.00 arrangerer butikken "Hubertus-løb på Knivholt uden hest". Deltagerne skal løbe 14 kilometer eller cykle godt 30 kilometer på mountainbike (MTB).



 

Løbet begynder og slutter på Dyrskuepladsen ved Knivholt, og der venter en oplevelse ud over det sædvanlige. Turen går straks fra start gennem mudder og små vandhuller, og flere forhindringer skal passeres undervejs. Ikke mindst Dyrskuepladsen bliver et publikumsvenligt og underholdende område.

- Vi har mange kunder, som interesserer sig for helt almindelige motionsløb og de mere og mere populære extremeløb. Vores løb skulle ligge sådan lidt midt imellem, siger Nicolaj Hansen fra Sportsmaster Frederikshavn.

Mountainbikeruten foregår i kuperet terræn, hvor rytterne både skal køre på asfalt, grus og i skoven. Fra Knivholt går turen ad Flade Kirkevej til Vrangbæk, Faurholt, Ravnshøj, Ribberholt og tilbage på Knivholt - med flere afstikkere ind på private marker.

- Vi mangler lige de sidste tilladelser til denne rute, men satser på at kunne offentliggøre ruten i slutningen af januar, oplyser Nicolaj Hansen.

"Hubertus-jagt på Knivholt uden hest" er både for mænd og kvinder, og det bliver muligt at tilmelde sig individuelt eller som hold (fire personer).

- Vi håber, at firmaer, sportsklubber og andre er klar til at udfordre hinanden. Vi er i kontakt med flere klubber, og flere har allerede meddelt, at de stiller op med et hold i både løb og MTB, fortæller Nicolaj Hansen.

Tilmeldingen til både løb og MTB begynder i februar.

Der vil være aktiviteter på Knivholt både før og efter løbet. Det hele indledes med en Løbemesse, blandt andet med gode tilbud, og som afslutning på dagen bliver grillen tændt, så deltagere og publikum kan hygge sig med pølser, øl/sodavand og livemusik under præmieoverrækkelsen.

Sportmaster Frederikshavn håber, at "Hubertus-jagt på Knivholt uden hest" bliver en tradition. Målet er 200 deltagere i år.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Presse

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1218 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder